Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
nord — alle endnu nærmest som ikke store fortropsud stikkere —
men for i 18 3 9 med en større udvidelse at strekke sig mod tre
kanter, vest. nord og øst. — Endelig i 1 8 5 9 optager byens handels
territorium i sig resterne af hele den gamle bygrund, mod nord og
vest, foruden at den første indlemmelse ogsaa af landets, Akers,
grund samtidig hermed ogsaa fandt sted. D. v. s. strekningen langs
Akerselvens østside, hvori altsaa ogsaa Oslo. — Tilsidst, i
187 7, fandt en stor udvidelse 1 mod øst og vest ogsaa sted. —
Med territorialudviklingen er byen topografisk delt i 3 hoveddele.
Fundamentalt er det elven paa dalbunden, som er blevet det geo
grafiske skille mellem de to bydele, «Østkanten» og «Vestkanten»,
hver paa sin side af denne. Det heder derfor almindelig ogsaa
«paa vestsiden og østsiden af Akerselven». Samtidig har ogsaa et
andet og socialt skille inden byens befolkning sin grenselinje med
Akerselven, idet dens østre side, stedse beboet af byens mer eller
mindre übemidlede befolkning, mer og mer dertil er blevet en spe
cifik arbeiderby, mens strøket paa elvens vestside har udgjort
Kristianias Westend. Dens Centrum er overveiende nu gaaet
over til at være forretningstrøket. — Mens Centrum indtil
80aarene huset henved halvparten af byens indbyggere, 46,8 pet.,
og var «byen», havde Centrum i 1910 bare 23,2 pet, af befolknin
gen. Mens det nuværende «Westend», som i 1880 havde bare 10
pet., har samme i 1910 mer end 25 pet. af befolkningen. Samtidig
er de østlige bydele steget fra 18 til mer end 26 pet. i folketal.
Christiania bymark.
En for hovedstadens økonomi i altfor høi grad nedslaaende
faktor og et afgjørende led inden dens territorialhistorie udgjøres
af Christiania bymark ogsammes tab for byens bebo
ere og disses kommune. — Se kartet s. 96.
Det i lengre tid nærede ønske hos Christian IV om at faa
Oslo 2 flyttet over Akerselven til Akersnes, angivelig af forsvars-
1 Med denne udvidelse, 6 068 maal (s. 96), havde Kristiania alligevel ikke
mer plads pr. indb. end 65 m.2, mens Bergens territorium samtidig ydet 170 m.2
pr. indb., omtrent det 3-dobbelte. Utvides «byggebeltet» (s. 95),’ 25 000 maal,
fra nu Vs til V« mils bredde, opnaaes 60 000 maal.
2 Vistnok er Oslos udgang først at finde i skikkelse af en langstrakt
«fjære» med «lunner» i til at landtrekke baade paa, en landingsplads for
mer enkeltvis «farendes» folk. Neste gang vi finder fjæren igjen, er den blevet
en fast befolket tomt for et «strandsted» med handel for det nærmest om
liggende herred, foruden med gjennemgangstrafik fra hele fjorden udover, for
alle oplandene østover og nordover helt til Dovre. Fremdeles gaar det frem
over, saa vi nede i den historiske tid, 1048. ser det lille strandsted at være
vokset op til at være Harald Haardraades — den ogsaa nationaløkonomisk
fremsynte konge, som ved bunden af Viken saa et centrum for landet og
kanske for hele Skandinavien — egen stad, Oslo. Videre efter tidens sed
vane tillagt kirkelig udstyr, med biskop og helgen (s. 23), kirker og klostre,
blev den ogsaa kongers regelmessige residens. Og for endelig, fra Kalmar
unionens tid at faa æren af at kaldes Norges hovedstad. For intet havde
da Oslo heller ikke tilbagelagt de lange tre og et halvt hundrede aar,
111 del. 7. — F. H. Frølich og hana Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
