Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
«til Kjøbenhavni fra de forfordelte gaardeiere. Dernest, i 1651,
som krav fra byens borgere i sin almindelighed, som et forlangende
til kongen om, at bymarken i sin helhed igjen, «den Gemeene
til Bedste maatte under Byen igjen udlægges efter naadigste privi
ligerede Friheders Formelding.» I klagernes anledning udtalte imid
lertid borgermestre og raad summarisk, at det bare var de «avindsyge»,
som var enig i klagen. Men skulde overhodet noget gjøres, maatte
det være til «Liqvidation imellem enhver og til enhvers Fornødeu
hed». Hvilket vel ansaaes for aldeles urimelig. Klagemaalene blev i
ethvertfald resultatløse. — Ikke nok forøvrig heller med de
allerede udøvede overgreb ligeoverfor alt og alle omkring sig, ind
fandt der sig snart ogsaa et nyt slags overgreb fra de private løkke
eieres side, idet disse havde for skik, efter hver høst at have ned
taget sine gjerder, hver våar at flytte dem ud og saaledes «tåge»
sig anledning til at «udvide sig» paa bymarkens bekostning.
Vistnok var der allerede fra tidligere af, 1638, en jordebog og matrikul,
hvori byløkkerne som de kaldtes (-— byens var de altsaa ikke — ) havde
hver sit til sent i tiden bibeholdte løkkenummer. Men fremkaldt ved klager
paa magistraten over mangelfuldt opsyn, blev en ny jordebog og matrikul med
opgave over hver enkelt løkkes nummer, areal samt tilfoiet hver enkelt eiers
navn, udferdiget i 1697. — Denne matrikul (hovedsagelig gjeldende helt til den
nye af 1840) indeholdt 323 løkkenr. med et samlet areal paa 4,5 mill. (4 549 903)
n al., eller 1820 maal, — hvilket igjen betyder, at mer end en tredjede^
af bymarkens areal i 1697 er overgaaet i privat eie. — Af matrikulen i 1697
fremgaar det tillige, at løkkeeierne, nu 220 i tallet, i endog høiere grad end
tidligere, eller efter matrikulen af 1638, (som indeholdt 250 nr.) har siddet inde
med ulige store areler. D. v. s., hensynet til det oprindelige udgansprineip. at
arealstørrelsen skulde være i forhold til vedkm. bygaards verdi og ndstrekning,
ogsaa nu er annulert. I mer fremherskende ndstrekning endog end fra først af
gjelder det altsaa nu, at arealudstrekningen er gjort afhengig af vedkm. borgers
formuesforhold, d. v. s. de rikeste sad inde med det største areal. — Af de
15 af disse rikeste indehavde den største besidder : 272 000 D al., den mindste
39 000 al. 8 af dem eiet over 100 000 al. hver. En borgermester (Berg-
mann) eiet 268 000, en raadstuskriver 154 000, en generalinde 140 000, en bisp-
inde 101 000, en skomaker eiet 125 000 al. (7 løkkenr.). — Disse 15 eiet
tilsm. 68 løkkenr., eller mer end Va af det udstykkede bymarkareal. — Embeds-
mendene og magistratspersonerne var dertil fritat for skat for sig og sin enkes
levetid. — Blandt enkerne var der én — hvis mand karakteristisk var medlem af
magistraten, og som synes at have bavt energiske privatinteresser - som blev idømt
af sine mange løkker at betale skat af ihvertfald Gjetemyren (83 672 [j al.).
Men utilfreds hermed, fandt hun, at da lønnet det sig ikke lenger at besidde
løkken, hvorfor hun undlod at betale skatten, hvormed den da faldt tilbage til
bymarken. Hermed udlagt «for fæfod» som gjeite- og (udsultendes) hestebeite,
blev den i dette sit stadium i stilhed frahevdet byen l (— stadfestet ved dansk
høiesteretsdom i 1741 —) af Ullevold, som havde fundet den verd at benytte,
eftertragte og tilsidst eie. — Hermed gik en del af bymarken over til Aker.
1 Gjetemyren blev tilbagekjøbt af byen i 1884 for 80 000 kr. (260
maal, 25 ha.) til kirkegaard, Nordre Gravlund, samt til delvis grund for Ulle-
vaals sykehus. — En eier, Joh. Fr. Biermann, besvarte ude i det 19 aarh. et salgs-
tilbud paa løkken med: «By paa Gjetemyra, til hv ligger midt i Christiania,
saa skal dere faa se Pris paa a.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
