Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
opfyldt af myr, som den var, skulde tjene til «grænsning og fæbede»
for borgernes husdyr, ligesom der ogsaa «kunde blive noget til ved
og gjerdefang».
Bymarkens areal — gaardene : Store Aker (heraf Akersgaden), Lille Aker.
Ruud ved Akerselven, Ruud ved Lille Aker, Nordre Bjølsen, Lindern, Lindern
Ødegaard, Lindern Ødeeng, Steen, Valle, Vøien — udgjorde 4 500 maal. Land
skylden til Akers slot var: 16V2 skippund, 11/»l 1/» lispund og 1 setting mel og
malt (pr. skpd. 2 rdlr.). Ledingspenge og anden afgift udgjorde: 6 bismerpund
og 3 mark smør (pr. bpd. 32 skill.), 13 høns (å 4 skill.), 61/slæs høi (å 1 ort)
og 227 læs ved (a 4 skill.). Kontantverdien af byens, forstedernes, samt by
markens grund er i 1777 ansat til 2 200 rdlr. D, v. s. for dette beløb var are
alet «kjøbt eller mageskiftet af kongen». Bymarkens grenser strakte sig mod
vest i en bue fra Bjølsen i nord, om Kalvehaugen (Vestre Akers kirke) og
Frogner og videre over til Skillebæk i syd. Mod øst var grensen dannet af
Akerselven.
Det synes imidlertid som om man, modsat forudsetningen om
at bymarken skulde være en ålmenning, med hensyn til disposi
tionen af den derimod kom overens om at indrette sig slig, at den
— og for opdyrkning bedste del — blev udstykket og tildelt hver
af bygaardene i forhold til disses størrelse og tillagt dem som et
fra vedkommende gaard uafhendelig privat eie. — Dette blev
begyndelsen og enden paa hele ulykken. — Med selve fordelingen
gik det dertil for sig saaledes, at de rikeste og megtigste gaardeiere fik
sig som en særskilt kgl. gunst tildelt «det meste og det største og
det bedste» (borgm. Ruus 247 000, «Ruseløkken», kjøbm. Marcelius
160 000 al., senere Griinnings have, mens arealerne ellers blev
fordelt i stykker paa 6 000—10 000 og indtil 50 000 Q al. Andre
end gaardeiere blev der overhodet ikke spørsmaal om, uden forsaa
vidt som, hvad der indeholdes i en udtalelse som denne, «der vilde
alligevel blive tilstrekkelig tilbage af Bymarken for de Ringeres
Behov». I det hele skaltet og valtet man efter forgodtbefindende.
— Til foreløbig sikkerhed indhegnet hver sit grundstykke. Heraf
navnet løkke 0: indhegning. — Alligevel ikke saa ganske sikre
paa sin eiendomsret, som ønskelig kunde være, blev det imidlertid hermed
ordnet saaledes, at der fra 1638 i forbindelse med en samtidig ind
ført løkkeskat (omkr. 20 kr. aarlig) med en vis ret kunde ud
stedes skjøte paa lokkerne, saa de «kunde betimeligen vorde for
sikrede og forvarede, at samme Løkker og Hauger skulde følge
dennem og deres Arvinger frelseligen og uigjenkaldet al den Stund
de sig med foreskrevne Afgift i rette Tider indstillendes vorder.»
Magistraten skulde i dette øiemed lade opmaale og udvise løkker
for dernest at give bevilling paa hver enkelt, foråt «eierne kunde
gjøre sig jorden nyttig og byen faa skat af den». Saa megen skatte
udgift — l skill. pr. 100 al. — havde imidlertid, nåar arealet
da skulde være af nogen størrelse, bare velstillede gaardeiere adgang
til. De andre maatte nøie sig med knapt nok en flek daarlig, eller
mange gaardeiere med aldeles ingen jord.
Uden offentlig protest kunde imidlertid i lengden denne usur
pation ikke gaa for sig. — Først, i 1646, fremkom protesten som klage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
