Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
de kontante indtegter ved forpagtningerne havde sin mer og mer
uundværlige betydning for bykassens aarsbudget.
Forpagtningen blev derfor fortsat, og med stedse høiere og
høiere beløb. De übemidledes ret og krav til fellesmark fik vige til
fordel for de bemidledes desto mindre skatteudligning. — Til at rette
paa denne fortsatte uretferdighed ligeoverfor byens fattige befolkning,
blev der vistnok i 1749 igjen nedsat en kgl. undersøgelseskommis
sion, men paanyt aldeles resultatløst.
Lysere saa det derimod ud, da Grambow i 1772 blev stift
amtmand i Akershus, idet han allerede straks ved sit embedes til
tredelse paa sit program optog mest mulig igjen at faa udlagt by
marken til ålmenning. Men ogsaa denne energiske embedsmand af
gik snart, eller mindre end et aar efter, ved døden. — Altsaa atter
et resultatløst forsøg. — Grambows bestrebelser blev imidlertid
fortsat af eftermanden, Levetzau, som i 1777 optraadte endog
hvast imod magistraten, som paa egen haand fremdeles uden appro
bation fortsatte med bortforpagtninger. Den heraf opstaaede etter
følgende «forpagtningsstridx, magistraten og stiftamtmanden imellem,
blev imidlertid fremdeles resultatløs for bymarken, og det
nagtet denne denne gang havde selve kongens kraftigste støtte. De
6 byløkker, 152 242 al., hvis forpagtning var forfalden, og som
Levetzau vilde redde, og som magistraten uden dennes tilladelse
vilde bortauktionere til fornyet kontrakt, blev nemlig trods Levetzau,
og tilsidst endog med dennes approbation, alligevel bortsat paa 19
aar til en aarlig løkkeskat paa 15 rdlr. 84 sk., foruden med en af
gift en gang for alle paa 70 rdlr., «en ikke liden merindtegt for
bykassen».
Karakteristisk i fler henseender, optages etterfølgende trek fra forpagt-
ningsstriden. — Berørt ved, at omn. 6 løkker blev frembudt (ved tromme-
slagere i byens gader) til bortauktionering af magistraten til salg eller bort-
forpagtning uden indhentet kgl. bevilling gjennem stiftsbefalingsmanden, ned-
lagde Levetzau indsigelse herimod til auktionsdirektøren, foruden til magistra-
ten. — Denne, som alligevel lod lokkerne gaa under hammeren, tilskrev sam-
tidig stiftamtmanden, at det var meningen bagetter at ville indhente approba-
tion paa det gjorte auktionstilbud, Hvorhos magistraten tillige beklaget sig
over den haarde skjebne, at dens handlinger skulde bedømmes og modsiges
uden derom forud at være blevet spurt eller hørt. Sligt «passet sig ikke mod
kgl. Embedsmænd, men mod Flygtninge og Røvere og var til Prostitution for
Magistraten», skriver den tillige til regjeringen. — Amtmanden, som blev yder-
ligere opbragt over magistratens «frække Brev», negtet dernest approbation paa
budet. — I hans erklæring i sagens anledning til cancelliet, heder det,at man
med borgernes og byens trykkede forhold for øie maatte søge aarsagen hertil i,
at byens «Jorder, hvis Lighed i Størrelse ikke mange Kjøbstæder har, er for-
loren, og efter Sigende er endogsaa visse Stykker af disse uden Betaling over-
ladte til Besiddelse». Om saadant ikke var fundet sted, kunde byen havt 3 —
4000 rdlr. i løkkeskat, mens den derimod nu havde bare omtr. 600 rdlr. Hvis,
fortsettes der, allerede den nuværende slegt klager herover, hvad vil den kom-
mende ikke saa komme til at feide for en haard dom over os. Selv om en
kontant salgssum blev sat ud paa renter, vilde det alligevel være bedre, om
løkkerne selv var blevet bevaret som byens eiendom. For tiden daarlig dyrket,
kunde dette gjøres bedre senere. Bymarken er, slutter han, ikke tillagt byen
for direkte indtegters skyld for bykassen, men foråt dens borgere skal have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
