Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
laudbrugsfordel af den til sine husholdninger. Og selv om det nu er saa, at
et «felleskab» (kammeratskab) af gaardeiere har bekommet hvert sit stykke jord,
saa er ingen borger derfor udelukket fra rettighed til gresning m. v., som hen
sigten var med bymarken. Og, trods dette, er dertil de ringere borgere nu
blevet udestengt herfra ogsaa af dem, som har havt penge i hende til at tilkjøbe
sig jorder, selv om de ikke er gaardeiere. Endelig udtaler han, at de faa
stykker, som endnu var tilbage, ikke burde afhendes, men under magistratens
opsyn udlegges til bymark, og saaledes som brugelig var andetsteds, mod en
aarlig afgift, 4 rdl. til bykassen, tjene til felles beste for borgernes kreaturer.
— Med magistraten kunde heller ikke de eligerede mend gaa med paa stiftamt
mandens synsmaade og forslag. Kunde hele bymarken gaa tilbage til fel
lesmark, kunde det enda saa være, selv om dette vilde være «i mange Maader til et
übodeligt Tab for Byen». Men umulig, som dette nu engang var, vilde den foreslaaede
lille afgift «ikke imponere Byen nogen synderlig Fordeel imod den Revenue, man vil
høste af de Kapitaler, som indkom ved salg. Nu blev lokkerne drevet til bedste
for jorden, til zir for byen og til hjelp for fattigfolk, som fik arbeide hermed.
Ikke engang med bortforpagtning vilde dette være tilfeldet, hvorfor lokkerne
helst burde afhendes til privat eiendom. — Men imod dette indleg, udtaler
dernest politimesteren, Fyhn, at det var for at faa betalt byens gjeld, eller med
andre ord for at faa lettet de nulevende borgeres skattebyrde, i anledning af
denne, at borgerrepræsentanterne vilde selge lokkerne og uden hensyn til byens
økonomi i fremtiden. Som det nu var, var byens jorder eiet af de rike og ofte
af folk, som tildels endog aldeles ingen ret havde til dem. «Lyststeder og Haver
anlægge disse, medens en fattig Haandverkssvend eller Høker, som kunde have
en liden hjelp af en Ko ved at selge og selv have Melk til egen Husholdning, maa
soge Græsning for denne ’/* Mil fra Byen. Men dette have Byens 12 Mænd
som ere rige og velhavende, aldrig seet paa, da de ikke have følt den Ringeres
Nød, og Magistraten, som har bortskjænket Eiendommene, har ladet sig denne
Sag være uvedkommende.» — Heri gav kongen sit medhold, ledsaget af en
irettesettelse til magistraten «for dens ulovlige og egenraadige Foretagende, og
skulde den «for Fremtiden tåge sig iagt for slig Overhøihed». Forøvrig’ fik
magistraten, foiedes der til, overveie med de eligerte mend, hvorledes der helst
skulde forføies. — Hvornest altsaa, som et resultat heraf forpagtningstilbudene
blev approberet af amtmanden, og ellers alt forblev som før.
Et resultat fik dog forpagtningsstriden, egenmegtig ialfald vaaget
ingen lenger at tilegne sig og i nogen grad indhegne arealer af by
marken. — At dermed de endnu fri dele af marken fik være i fred,
blev dog derfor ikke tilfeldet. Fra nu af blev der nemlig en lige
frem «sport» ved billigt kjøb, hvad enten at faa udvidet de allerede
eiede og efterhvert (med eller uden tilladelse) bebyggede velhavende
byfolks løkker («landsteder», s. I 129) og jordbruk1, eller af andre at
faa erhvervet sig nye saadaune. Og bestrebelserne i saa henseende
blev ingenlunde heller mødt med modstand, men blev derimod fra 1792
beredvillig imødekommet, idet bystyret fandt, at salget af de
endnu fri dele af bymarken, maatte være den eneste maade, hvorpaa
sligt «ufrugtbar Bierg og Skalbierg» kunde blive «frugtbringende for
Byen og til Pryd for Egnen».
Vistnok forelaa der fra 1737 et ferdig kart over bymarken,
men uden at dette var blevet autorisert, blev der alligevel beregnet
skat efter opmaaligen af 1697. Tillige fandt der en fuldstendig
beskatningningsforvirring sted i anledning af, at der bl. a. var
1 Eksempelvis fødde et enkelt saadant jordbruk (I 129) 10 storfe og 2
heste. Hvortil betydelige (omkr. 10 maal) haver. I alt omkr. 60 maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
