Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
al.) o: 1000 rdlr., mod hvad der hidtil var svaret af den og efter
bare den oprindelige takst af 1 sk. pr. 100 al. — Dette i saa
lang tid med kartet forventede forøgede skattebeløb blev der imid
lertid intet af, idet de eligerte mend efter udfaldet af de med saa
stor bekostning for byen mod enkeltpersoner allerede førte og tabte
processer om skattespørsmaal, mente, og helst af hensyn til de
temporære procesomkostninger, ikke at ville kreve skat af de af de
private eiere paastaaede efterhvert hevdede arealer. Domstolene
havde jo tydelig nok truffet afgjørelse herom. — Ikke engang denne
skattefordel af det siden 1698 fra byen i realiteten gratis erh vervede
areal kunde altsaa komme denne tilgode. En følge af, at Hirsch
ikke kom til at udferdige en ny jordebog med matrikul med legal
opgave over byens virkelige grund. Dette sidste forsøg, Hirschs
kart, og hvad dermed staar i forbindelse, til redning for den
siden 1741 resterende halve del af bymarken fik altsaa ogsaa en
resultatløs udgang.
Imidlertid blev der da heretter under pres fra publikums kritik ialfald gaaet
mer forsigtig frem med afgjørelsen af andragender om nye bevillinger. Uden
anbefaling fra «borgerrepræsentanterne», blev saaledes fler andragender afslaaet.
Indvilget blev derimod ganske betydelige arealer. Saaledes i 1797 vognmands
langet til bruksret (s. 76), i 1809 til udvidelse af Akers kirkegaard, i 1810 til
«Selskabet for Akers Sogns Vel> til opførelse af bygdemagasin, i 1813 blev der
anvist borgerne bestemte pladse for deres gjødselhauge (111 78). Endvidere
havde gjennem lange tider, dels med, dels uden tilladelse, strandsiddere, fiskere
o. andr. opført sig (yderst tarvelige (s. 5) boliger paa bymarken særlig omkring
Filipstadbngten. Først fra 1814 blev der afkrevet disse lidt grund-, men ikke
løkkeskat. Efterhvert blev der tillige udvist hnsetomter med «tomtebreve» for
arbeidere og haandverkere paa Ruseløkbakken, ialt 22 (s. 5), paa Tyveholmen
3, Telthusbakken 8, foruden ogsaa ved Munkedammen, langs Akerselven m. fl.
I 1828 blev der saaledes svaret skat af 45 personer paa Tyveholmen og Ruse
løkbakken. Fremdeles blev der ogsaa ind i 20aarene udstedt adskillige bevil
linger til rikfolk af grund under forstederne, foruden til Slottet og Univer
sitetet.
Under adskillig forvirring i disse aar om eiendomsforhold, bl. a.
kunde man af og til ikke finde eiere til enkelte løkker, indtraf byg
ningsloven af 2i/i 1827 med bestemmelse om, at der inden 9 aar
skulde være optaget generalkart over byen, ledsaget af matrikul
over eiendomme og grund. Dette udførte Gro sch i forbindelse
med hans ansettelse i 1828 som byens første stadskonduktør. Dette
hovedstadens første fuldstendige kartarbeide var ferdig 291 q 1837,
eller først omkr. 200 aar efter Kristianias anleg. — Hvad der i
tiden heromkring, eller i det hele i midten af det 19 aarhundrede,
var blevet «liggende igjen» af grund, og som saa fuldstendig übrugelig (se
billedet II 81) og ringeagtet, at det ikke engang ansaaes verd at eie
af privatfolk, af byens «smertensbarn», var bare rent forsvindende 1 . —
Übetragtelige i verd har imidlertid disse levninger, som det i nuti
1 Beitende fattigfolkskjøer langs landeveienes grøftekanter indtil ned i
70aarene, er vistnok at opfatte som de sidste rester af bymarkens felles «Fæ-
bede og Græsgang».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
