Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
hegnet grund eller løkke — som om 2 aar skulde være ferdig.
Enhver vedkommende fik være tilstede under opmaalingen, eller have
sin ret forspilt. 4 af de elegerte skulde være tilsynshavende. Foråt
man skulde have noget bestemt for sig, skulde kartet dertil forsynes
med kgl. approbation. Kartet selv, som blev paabegyndt i januar
1794, var for byens og forstedernes vedk. ferdig allerede i novbr. s. a.
1 1795 begyndte arbeidet med bymarken paa grundlag af løitnantens
foreløbige arbeider, hvornest i juni s. a. grenseopgaaing mod landet
blev begyndt og uafbrudt fortsat i sommerens løb. Dette gik altsaa
raskt fra haanden. Men med den endelige aflevering tråk det saa
længe ud, at magistraten i 1796 maatte «bringe sagen i erindring»
for Hirsch, inden denne i 1797 afleverte kartet som helt ferdig.
Hvilket imidlertid ikke udelukket, at der blev klaget over «Irringer
i Maalingen». Hvornest tilsidst efter disse rettelser kartet selv samt
en kopi af samme, udført af «Den matematiske Skoles» (Krigsskolen)
elever, mai 1798 blev modtaget. Altsaa efter 28 aars forløb.
En anden og lenge paatenkt hovedopgave for byen var at faa ud
ført en jordebog (o : en autentisk fortegnelse og beskrivelse af
byens løkker, haver, samt af enhver anden bygrund) til afløsning af
den tidligere af 1697. Den nye skulde været udført af Hirsch,
men da det hastet mer med kartet, maatte det henstaa med jorde
bogen. Dette var omkr. 1800.
Efter hvad der foreligger gjennem kopier af Hirschs arbeider — selve
disse med de dertil knyttede protokoller er siden 1810 forsvnndet — kan der
gaaes ud fra, at der omkr. 18 00 var 144 privatløkker, eiet af 100 forskjellige
personer, med et samlet areal paa 9 278 709 al. Heraf var henved halvparten,
4 200 000 al. eiet af 15 personer. Naar det største af disse arealer («Incog
nito-løkken») udgjorde 307 697 al., mens den efter jordebogen i 1697 bare
havde 158 794 matrikulerte al., maa det antages, at det forøgede areal maa
skrive sig fra enten usurpert «indhegning» eller byen frahevdet terræng. For
de mindre løkkers vedkm. er forholdet modsat de store, at disse siden jorde
bogen af 1697 ikke er udvidet. — Eftersoin lokkerne, som ovenfor omhandlet, er
blevet fraskilt sin bygaard og solgt med særskilt skjode, kan det ikke uden for
6 løkkers vedkm. paavises, hvilken gaard, de oprindelig har været tilknyttet.
Af disse 6 har bare de 3, sit oprindelige areal, mens de øvrige er undergaat
arealforandring. — Mens bymarkens samlede areal, fremdeles i 1800, kan an
slaaes til 10,5 mill. (10 503 905) R al., udgjorde den private del herav 9.2
mill. (9 278 709) [J al. og byens gjenværende part altsaa 1,1 mil. (1 185 599)
al. Heraf var bortforpagtet 685 199, aaben uindhegnet 500 000, vei o. lign.
40 000 al. Heri er ikke medregnet bebygget areal med tomt i forstederne.
Omkr. 1800 havde byen altsaa tilrest bare Va mill. H al. af sine oprindelige
10 mill. al., eller altsaa bare en tyvendepart.
Uden anelse om fremtidig anvendelse til salg til tomter eller paa
anden maade, f. eks. til grundleie, og den i forbindelse hermed even
tuelle prisstigning, endsige verdistigning, er, omend i saa henseende
vistnok i god tro og helt uafvidende om, hvad der skedde, med
dette bymarkens ogsaa anden halvdel for alle tider tabt for byen
og dens skatteborgere.
Efter optagelsen af Hirschs kart skulde der tilkomme bykassen
henimod det dobbelte skattebeløb af privatløkkerne (ialt 9,2 mill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
