Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Vel, samt af private. — 1 1910 blev alle landets efterhvert
dannede husflidsforeninger, kunstindustriforeninger og industri
skoler, drevet med bidrag av stat eller kommune, samsluttet til
«Norges Husflidsforbund » . — Husflidsprodukterne har bestaaet i:
spon- og flisearbeider (i 1894 udgjorde indførslen af disse ar
beider, i kr.: 50700, i 1895: 5000), kurver, linsøm, treskjærer
arbeider, raffiaarbeider, straafletningsarbeider, trearbeider, vevede
arbeider, børstenbinderarbeider, rottingsarbeider, fletningsarbeider,
spon- og flisearbeider, bogbinderi, tegning, bødkerarbeider, møbel
arbeide, bygningsarbeider, hjulmakerarbeider, verktøi m. m.
Samtidig med Husflidsforeningen fortsatte Fr.’s arbeidet for
sagen efter sin oprindelige linje, nyttehusflid, paa dennes mange
omraader og udvidet dertil virket gjennem en særskilt skole,
«Liadalens Husflidsskole», i forbindelse med en «Husflidskoloni»,
begge i Liadalen. Dertil oprettedes, fremdeles med statsbidrag,
Frølichs «Norsk Husflidsskole» for «uddannelse af Husflidslærere
og Husflidsdrivende». Endvidere afholdtes feriekurser, husflids
udstillinger, og med deltagelse i saadanne i Kristiania, Skien
m. fl. steder. I forbindelse hermed fortsattes udgivelsen af «Hus
fliden», foruden udgivelse af brochurer m. m.
Haandverk.
Modsat byens übetragtelige haandverksvirksomhed og sammes
primitive standpunkt i aarhundredets begyndelse og dets praktisk
talt stilstand (I 25) indtil over dets midte, betegner derimod tiden
efter branden 1858 (I 12, 132, II 133) en fortsat fremgang. En
fremgang som omkr. 1900 i kvalitativ henseende nærmer sig
kunsthaandverk, saa det fra da af i ethvert fald er uden nødven
dighed at forskrive kunstnerisk udførte haandverksgjenstande fra
udlandet. Side om side med fremgangen er imidlertid byens
haandverk efterhvert i stedse større udstrekning udført med
hjelpe- eller arbeidsmaskiner [— bl. a. indførtes symaskiner i
skredderhaandverket fra slutningen af 1850 aarene —j, drevet
enten med haandkraft (I 119), damp eller begyndelsesvis med
elektricitet (I 134). I dette sit samarbeide med «maskinen»,
svinget ud fra sin oprindelse og sin idé at være «haands»
verk, er haandverket imidlertid gaaet over til haandverksdrift
eller haandverksindustri. Selvsagt er denne fjernelse fra haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
