Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
verket destomer fundet sted gjennem masseproduktionen eller
fabrikindustri.(ll 134).
For en ikke liden del udfra et energisk foreningsvirke er
det, at haandverksvirksomheden i Kristiania helt siden 1870
-aarene (II 133) er udvidet og udviklet. Centralt knytter dette
arbeide sig tidligst til «Haandverkerforeningen af 1838», og der
nest til denne forenings samslutning af 1871 med «Den tek
niske Forening af 1847» til «Den norske Haandverks- og Indu
striforening» i 1871. Et betydelig arbeide, hvis enkelte trek til
lige udgjør hovedled i det norske haandverks historie (— endnu
ikke samlet skrevet —). Ikke mindst gjelder arbeidet kampen
for laugsprincipernes opretholdelse. Herom følgende.
Det efterhvert saa aflegse laugsvesen (I 12, 60, II 83,
219, 221, 228), udgaaet ved Christian V i 1681 og 1682, var,
trods alt hvad der kan siges imod selve principet, en historisk
nødvendighed for sin tid til haandverkets støtte og udvikling,
d. v. s. til at haandheve moral, økonomi samt gjensidig støtte
inden standen, foruden til at løfte fordringen til et godt haand
verksarbeide. Ikke at tale om til at danne en platform for
standen i dennes kamp mod den sterkere handelsstand. I ud
viklingens medfør blev det gamle laugvesen imidlertid mer og
mer unødig, delvis ogsaa til hinder og dermed tilsidst uholdbart
og afskaffet i større eller mindre udstrekning. — I vort land fik
laugene sit grundstød gjennem grundlovens § 101 om, «at nye
og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden ikke bør til
stedes Nogen for fremtiden», d. v. s. gjennem fastslaaen af
næringsfriheden. Selve gjennemførelsen af paragrafen fandt
efterhvert sted. Saaledes gjennem haandverksloven af 10/t 1839
[— id. a. bestod følgende laug: guldsmedenes, hattemagernes,
skomagernes, skreddernes, smedenes, snedkernes —] med ophevelse
af selve laugsprincipet, —og dernest gjennem lov af 14A 66
med ophevelse af mesterprøve («mesterbrev») og duelighedsattest,
(«svendebrev») [— herunder blev «mester», «svend» og «dreng» op
hevet, omend samtidig ogsaa haandverkerstandens gamle patrial
kalske aand gik over i historien for i større og mindre grad at
afløses af et modsetnings- og stridsforhold —], — samt endelig
med lov af 2bU 74, med frigivelse for enhver af handel og haand
verk i by og bygd. Naar hermed altsaa haandverket uden be
grensning var overgivet helt til fri udøvelse (I 133, II 236 flg),
var dette, som det kom til at vise sig (II 113), imidlertid ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
