Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
«slaa følge» med Sydhavs-hvalfangere, «som foråt medtage en
hver Fortjeneste paa Veien, lægger indom New-Jork med Passa
gerer og Jern, hvis et tilstrækkeligt Antal Passagerer melder sig»
(II 206). — Et fremskridt ialfald betegner neste overfartsfase,
nåar der i 60-aarene blev sat igang en organisert mer regel- og
rutemessig emigrantseilads mellem Norge og Amerika, formidlet
gjennem mindre (ned til 50 coml., eller kanske mindre) eller
større skibe. At der fremdeles heftet ogsaa betydelige mangler
(I 184) — overfyldt af passagerer som fartøierne var — ogsaa
ved denne fart, fremgaar bl. a. af, at der af de i 1861 i 40
norske skibe til Quebec overførte 8 840 1, 13 paa veien fødte,
passagerer, døde de 186 underveis (kfr. «skibsfeber»). Hvilket
undermaals høie tal end mer belyses ved, at der i s. a. af 11314
passagerer til nevnte sted fra andre land døde bare 40.
Fra 1870-aarene er i forbindelse med folkets økede økonomi
fordringerne til mer menneskelige forhold under en lang ocean
fart steget og krevet afløst gjennem dampfart. — For Handelens
Venner kom kravet i saa henseende ind i 1870, foranlediget af
en henstilling af 13/ is. a. fra «Flood & Co.» om «istandbrin
gelse af en directe Dampskibsfart paa America». Nedslaaende
svares der imidlertid, «at man fandt Intet at kunne foretage,
uagtet Selskabet tilfulde indsaae det Ønskelige i Planens Realisa
tion» (I 559). Til forklaring af afslaget tjener, at Kristiania
ikke er sjøfartsby, ligesom heller ikke emigration, sagens central
punkt, i sit udspring hørte det Østenfjeldske Norge til. Byen
var sterkt optaget af interesser paa andre og mer nærliggende
omraader. Anderledes stillet sagen sig derimod i Bergen, Norges
«Dampskibsby», hvor kravet derfor ogsaa blev baade optaget og
realisert, idet skibsredere sammesteds (P. Jebsen) fra begyndelsen
af 70-aarene lod efterhvert 5 forholdsvis store dampskibe op
tage en fast passagerrute paa N. Amerika, gjennem «Den norsk
amerikanske Dampskibslinie> (The Norsc-American-Line). For
øvrig fremdeles som en slags «leggenindomfart», idet skibenes
udgangspunkt var Newcastle eller London, hvor ladning, stykgods,
1 Emigrantforholdene ombord blev noget bedret efter lov af 23/5 1863.
Et tidligere lovforslag i lign. øiemed blev i 1845, mod 7 stm., henlagt af
odelstinget, idet man gik ud fra, at forholdene vilde rette sig selv som en
følge af konkurrance. Man burde, hed det, ikke skade norsk skibsfart til for-
del for emigrantfart over fremmede havne, hvor der ingen lovforskrift var,
ligesom man heller ikke burde legge hindringer iveien for udvandring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
