Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
med indvendingen fra 1820-aarene, nåar det gjaldt et selvstendig
norsk tiltag, «Sligt gaar ikke hos os» (I 11)], at alene kunde ikke
vi klare sligt stort foretagende, d. v. s. der manglet, som altid
hos os, «tro» paa egen evne. — Og ikke alene mødt med pessi
misme, blev kundskaben om en saa «høitflyvende» tanke sam
tidig tillige signalet til en forbitret og ligefrem forblindet kamp
imod. Saagodtsom hele pressen arbeidet imod. Bare «Kysten»
(red. Domaas), «Dagbladet», «Den 17de Mai» og «Handelsbladet»
arbeidet for. Men helst fra dansk side (1238) blev kampagnen
ført heftig, ligemeget underjordisk som aabenlyst, i det store som
i det smaa og imod sag som person. De store modtrek fra
dansk side bestod saavel i konkurranceplaner som i kompromis
forsøg. Saaledes blev der foreslaaet en «skandinavisk» Amerika
linje, hvori dansk flag skulde raade over 2 skibe, Norge 2 og
Sverige 1, hvormed imidlertid alliancen med Sverige af jalousi
hensyn straks blev udelukket. Forsøget med at faa den gjen
oprettet ved at tåge det ene af de 2 skibe fra Norge, saa Norge
og Sverige blev ligt stillet, gjorde imidlertid sit til, at adskillig
sympati ogsaa i Norge gik tabt. Et andet og ganske storstilet
«kup» i 1908 bestod i at sende et dampskib herop, «Birma»
(heraf «Birma-linjen»), i det særskilte øiemed at «samle op» til
hengere langs Kristianiafjorden udover og videre kysten opover
til Bergen, for her at constituere en samlet modstand mod den
norske linje. Med uforrettet sag maatte Binna imidlertid paa tilbage
turen legge til ved bryggen i Kristiania. Arbeidet imod paagik
heller ikke alene fra privat hold. Saaledes blev der ivret imod
fra bankhold.
Denne voldsomme modstand fandt sted saavel før som efter
en af februar 1909 udsendt første aktieindbydelse, ud
stedt af «indbyderkollegiet for dannelse af A/S Den norske
Amerikalinje» gjennem dennes 7-mands-arbeidskomite, hvis for
mand var sjøfartsdirektør Magnus Andersen.
Trods enhver modstand sluttet der sig efterhvert alligevel
fler og fler til sagen, saa denne baade hjemme i Norge og i
Amerika — hvor Danskerne havde virket ligesaa ivrig som i
Norge — tilsidst var blevet en «folkesag». — Blandt de utrette
lige arbeidere ude var særlig nordmanden ing. Bull, Glasgow,
samt i Amerika Hobe, virksomme. — Med alt arbeide tilsam
lagt, og med et samlet aktiebidrag paa 3,2 mill., hvoraf helt
uden nogen klausel, 2,7 mill. kr., blev tilsidst det endelige resultat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
