Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
overenskomster med fremmede stater. Post skulde medtages, over
sigt over status m. v. skulde forelegges departementet, ruten med
det første skib skulde være igang inden udgangen af 1913, m. v.
— Under 3A 1912 blev departementets indstilling vedtaget og
s. d. indstillet til kgl. proposition af regjeringen.
Fremkommet til stortingets veikomite bifaldt denne de
partementets indstilling mod 1 stemme (Foshaug, Wergeland del
tog ikke i den afsluttende behandling eller voteringen). Fler
tallet i komiteen fandt, at dette «nationalforetagende» fuldt ud
fortjener en saa kraftig støtte, som et betydelig statsbidrag gir.
Under den følgende behandling i stortinget indledet Hal
vorsen debatten med forbehold mod konkurrance med Mexico
linjen, som statsunderstøttet med 100 000 kr. pr. aar i 5 aar havde
trafikert linjen Norge—Mexico—Newport News med 3 egne og 3
leiede skibe og med tanken paa nu ikke lenger at behøve stats
bidraget, hvorimod der forudsattes et samarbeide mellem begge
linjer. Han vilde tillige gjøre forbehold mod den nye linjes sam
seiling med udenlandsk selskab. 81. a. vilde dette ogsaa kunne
føre til, at Mexicolinjen indgik samseiling med et svensk selskab,
og da var der lidet igjen af foretagendet som nationalt. Han næret
forøvrig ingen tvil om, at et helt norsk selskab vilde komme i
poolen. — Foshaug vilde stemme imod. Hverken landbruks
departementet eller skogdirektøren fandt, at linjen var af synderlig
betydning for hver af disse næringsgrene. Endvidere havde Den
norske Træmasseforening udtalt, at linjen heller ikke vilde være af
større betydning for papir- og cellulosebefragtningen al den stund
det danske Forenede Dampskibsselskab anløb Kristiania og Kristian
sand. Fremdeles havde dampskibskonsulenten erklært, at ruten ikke
var synderlig paakrevet af hensyn til landets næringsliv, og heller
ikke for post- og passagerbefordring, idet de bestaaende linjer fun
gerte bra i saa henseende. Heller ikke vilde norsk skibsfart faa
synderlig tilvekst til sin flaade. Nødvendig eller, paakrevet for
fiskeriexporten var linjen heller ikke efter fiskeridirektørens mening.
Naar dertil komiteen havde tillagt udvandringen den største betyd
ning for sagen, saa havde jo dette sin vegt, og helst nåar det gjaldt
at skaffe vore landsmend tilbage igjen til Norge, men de danske,
foruden de andre fremmede indirekte linjer kunde jo benyttes i saa
henseende. Desuden vilde vistnok bevilgningen, i lighed med Mexico
linjen, ogsaa komme til at trekke en fortsettelse efter sig. En
anden sag var det, at han vilde forbeholde sig at stille subsidiært
forslag om, at staten blev repræsentert i linjen gjennem tegning af
aktier. — Bernh. Hansen fastholdt, at linjen, som var «vor»
linje, vilde faa en sterk støtte ved det offentlige bidrag. Forøvrig
var hele det norske folk nu for baade linjen og bidraget til den.
Han vilde dertil ikke undlade at betone, at de udenlandske fun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
