Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
505000 kr. — Selskabet eier i 1916: 10 skibe paa tilsammen
48 000 brutto reg. tons. Aktiekapitalen i s. a. er: 12 mill. kr.].
Handel.
1ndenrikshandel.
Kristiania indenrikske handelsomraade i aarhundredets sidste
fjerdedel er ikke lenger begunstiget, hverken ved handelsprivi
legier — eller circumferencer. Kfr. i saa henseende privilegium
af 27A 1632 (II 232),, som gav byen handelsret paa begge sider
af Kristianiafjorden fra Moss og indover, samt privilegium af
26A 1749, som overgav byen handelen i hele Hamar stift, omend
fra 1753 delvis begrenset ved tilladelse til enkelte landhandlerier
i Akershus og Hamar stifter, f. ex. ét i N. Østerdalen og ét i
Gudbrandsdalen (I 15). Heller ikke er handelsomraadet lenger
selvgivet bestemt ved naturlige grenser, saa hovedstaden i
begyndelsen af aarhundredet, saavel af denne grund som be
grundet ved privilegierne, behersket handelen fra Lindesnes til
Svinesund med tilstødende vidstrakte oplandsdistrikter, eller samlet
hele det søndre og østenfjeldske Norge (I 15). Dels er disse
forhold afløst ved handelsk)vgivning — lov af 8/s 42 m. fl.
(I 49, 53, 252) — som har gjort handelen fuldstændig fri i by
og paa land, dels og ikke mindre ad selvsagt vei, d. v. s. ved
de allevegne udviklede kommunikationer, som giver adgang til
vareomførsel allevegne. — Samlede statistiske opgaver over
byens indrikshandel foreligger ikke (II 242, 343).
Detaljhandel.
Over hovedstadens detaljhandel (I 13, 28, 56, 75, 148, 204,
242, II 217, 220, 243, 263) foreligger der ikke samlede opgaver.
Sikkert er det imidlertid, at denne saavel i den stigende folke
mængdes som i anden udviklings medfør er steget i et til disse
faktorer tilsvarende forhold. For torvhandelens (I 13, 197, II 217,
246) vedkommende, kan de to omstaaende billeder (s. 152, 153)
fra centrumspladsen, «Stortorvet», for byens detaljhandel i et
hvertfald give et indtryk af forskjellen fra før og senere *
1 Til et for byens stille og primitive torvliv karakteristisk inventar hørte
til langt ned i vor tid «høivegta», som den sees paa det ene af torvbillederne
(s. 152). Dennes byfamiliære gemytlighed kan belyses ved, paa hjul som den
stod, at en natlig stndentermoro bestod i at trekke afgaarde med den og lade
den af sig selv trille udfor Kirkebakken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
