Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 160 —
var blandt de tilstedeværende en farmaceut, som kunde lidt engelsk.
Han oplyste bl. a., at kassebord til frugtkasser og desuden papir
havde et stort marked paa øerne.
Ankomne til floden Senegals munding, maatte skibet ankre
op og i svær rulling ligge ude i Atlanterhavet og vente paa fuld
maane, o: høivande. Mellem hvert høivande danner nemlig flod
sand her udenfor en «bar», som ikke kan passeres uden ved hvert
høivande, som skyller denne med sig. Stundom tager høivandet
ikke barren helt med sig, saa det kan indtræffe, at fartøier maa
ligge ude i havet og vente indtil 12 maaneder. At disse forhold
medfører betydelig prisforhøielse paa indførte varer, er selvind
lysende.
Seks sorte lodser mødte staaende, «padlende» i en kano far
tøiet. De var iført hver sit slags kostuine, o: kun et lerredsbelte
om livet, eller et sligt belte plus en høi europæisk bjørneskinds
uniformshue, eller et par uniformsbukser o. lign. I kahytten fandt
de veien til speilet, som vakte deres udelte opmerksomhed. Foran
samme gjorde de alverdens ansigtsgrimaser og raabte stadig paa
«papa» (overlodsen), at han maatte komme og se paa. Sin betaling
fik de in natura: Smør, sukker o. lign. For at berge disse sager
mod altfor megen væde i den under landingen uundgaaelige kantring,
tråk de hver sit kledningsplag af, tullet sine varer ind i dette og
an bragte det hele paa sin bag, som under ilandsvømningen holdt
sig oven vande.
Efter 8 døgns venten slåp skibet over barren og lagde inde i
St. Louis’s havn til ved en moderne kolossal stenkai. At seile
længere opover floden var alene forbeholdt franske borgere.
St. Louis’s indbyggere, 50 000, er europæere, fellataher, joloffer
og andre negerstammer. Den mangeartede befolkning afgiver alene
i ansigtsfarver et broget liv paa gaderne. Helt fra europæisk hvidt,
asiatisk gult, mulatisk brunt til negrilsk blaasort ibenholts farve.
Farverigdommen forøges desto mer ved de brogede dragter, som
særlig kommer tilskue ved de ugentlige musikparader i den foran
guvernørens palads plantede palmelund [— jorden til denne er
hentet i sække fra Frankrige, idet den stedlige jordbund bestaar af
saagodtsom bare sand —], hvor de mangfoldige stammer, gruppevis
strengt adskilte, forsøgte, hver paa sin vis at udfolde sin pragt.
Dels var det ved vandrende matadorer, fulgt af slaver med sol
skjerme, dels ved ryttere, som paa vælige gangere gjorde de utro
ligste rytterkunster. Merkbare ved sin staute og stolte holdning
er levningerne, nu sorte af farve, af den ældste portugisiske befolk
ning, de grusomste af alle kolonister. De store karavaners høv
dinger er ofte etlinger af portugiserne. De medbragte inde fra
landet hovedsagelig vaaben, perlearbeider, lærarbeider m. v. —
Byens husdyr bestaar, foruden helst af arabiske smaa heste, af
kameler, langbente magre høns, samt kjør. Melkningen af disse
foretages i melkekoller, som indvendig er foret med komøg, som
skal konserve melken i den sterke hede. Klimaet er utaalelig hedt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
