- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
161

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161
og for Europæer drebende, hvorfor byen, som bekjendt, kaldes «Euro
pæernes ligkiste». De indfødte tror, at den friske havvind er Guds
aande, mens Satan bor i solen. Drikkevandet, omend nu noget
bedret, er dødbringende. Giftige insekter er man aldrig sikker for.
Store giftige edderkopper spinder sig raskt ned fra hustagene i
hovedet paa folk, saa hovedbedekningen maa være indrettet derpaa.
Rundt husene er der gravet kanaler, med oppumpet vand fra floden
til at holde giftig kryb borte.
Byen har skoler, hvor lærere og lærerinder leder undervisningen
— fellesopramsning af leksen — med lange pisker. Det religiøse
liv er mangeartet, katolsk, muhamedansk, hedensk. Jo fler eksplo
derende kvartdunker med krudt, opreist paa lange stenger, desto
betydeligere og høitideligere er de sortes gudstjeneste. Muhame
danernes moskeer med hvide sandgulv virker imponerende. Ekspedi
tionens leder gik uden videre indenfor den ydre indhegning og
vovede sig helt ind i moskeens indre, men forfulgt af arabiske
landsenerer maatte det i vild flugt gaa tilbage for at berge livet.
I den katolske kirke blev han ved sin indtreden i kirken modtaget
med et intermezzo i prekenen, som indeholdt lovord til manden fra
det høie Norden, som endog trods faren for at blive forsinket inden
høivandets indtreden til at komme ud af havnen med sit skib,
alligevel ikke lod sine folk arbeide om søndagen. Den muhamedan
ske arbeiderformand paa kaien med sine arbeidere berørte hver dag
jorden med sine pander og takkede Allah for den gode mand fra
Norden, som var saa god mod hans folk. Disses prester tak
kede Allah, fordi han havde sendt en mand fra islandet med
saa billige «spylkummer». Endvidere blev lederen høitidelig ind
budt til en frimurerfest. Disse havde nemlig bemerket sig, at han
havde heist sørgeflag og med sine skibsfolk blottet sit hoved for
en forbidragende frimurerligbegjengelse. Saa populær blev han i
det hele, at han kunde vove den ellers livsfarlige indbydelse til
en negerhytte.
Byens handel bestod i butikhandel med alleslags varer i den
samme butik. Af fødemidler blev der falbudt en storartet lakse
lignende fisk. Men den maatte kokes inden én time, ellers gik den
i forraadnelse l. Frugt falbødes saagodtsom ikke, nåar undtages en
kastanjelignende sort, som begjærlig spistes, fordi den «lettet om
hjertet», sagdes der.
Den eneste egentlig imponerende handel, var karavanehandlen.
Der drog daglig store karavaner paa hundreder af kameler gjennem
byen. En karavanes runde tog indtil 5 aar. Ekspeditionen selv
indledet handelsforbindelse med en saadan karavaneleier. Anden
handel bestod i, at foreldre daglig tilbød negerbarn tilkjøbs. Af
1 Fra skibssiden ved kaien kunde der drages op saa meget fisk, som man
vilde, meterlange i alle regnbuens farver, men da der var giftige sorter iblandt,
turde ingen spises. Indeimellem fiskestimene boltrede sig mellem hverandre
negergutter og haifisker. Haien spiser nemlig ikke sort kjød (derimod gjør
løyen dette).
111 del. 11. — F. H. Frølich og hans Samtid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free