Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Foranledningen var, at firmaet Chr. Christophersen maatte
stanse. — Samhengen med dette saa epokegjørende slag var, at
firmaets storstilte forbindelser for sin forretning, tremasseexport for
en rekke fabriker, selv manglet den fornødne kapital saavel til drift
som til vedligehold m. v., hvorfor firmaet maatte selv tilveiebringe
denne for overhodet at faa salgsobjekter. Beløbene, som reistes
ved egne vexeltransaktioner, blev anbragt hos firmaets egne bankfor
bindelser som forskud, omend i virkeligheden laan som før eller
senere maatte blive at tilbagebetale firmaet af vedkommende
fabrik. Hvilket imidlertid ikke kunde finde sted uden samme
Selskabs rekonstruktion eller salg, og som derfor, indtil dette
kunde ske, ligeoverfor laangiveren paahvilte firmaet som gjeld.
En gjeld som aleue til et mindre bankierfirma allerede i 1894
udgjorde henved 900000 kr. Og som efter denne maalestok i
1898 og til forskjellige banker var kommet op i et samlet beløb
paa i det hele mer end 12 mill. kr. For dette — til en enkelt
bank indtil 3 mill. kr. — store pengeansvar, i lang tid holdt
gaaende, kan vistnok Christophersen forsaavidt holdes in salvo,
som han selv var meget rig, og som han, da gjelden var blevet
faretruende, baade vilde selge og stod lige i begreb med at faa
solgt en af fabrikerne. Havde dette mod formodning ikke
strandet i sidste øieblik, kunde nok kanske den hele katastrofe
været undgaaet. — Faren ved boets fald begrenset sig imidlertid
ikke alene til det private forretningsliv, men ogsaa til offentlig
omraade. Et hovedled i «krachets» forløb, som dette er, optages
herom efterfølgende.
Udfra finansdepartementets ret og pligt gjennem kgl. resolution
til at gjøre statskassens kontante beholdning frugtbringende, saavel
ved indsettelse paa folio i Norges Bank, som ved indlaan i andre
banker, eller ved udlaan paa anden hensigtsmessig og betryggende
maade, havde departementet til forskjellige tider i 1901—1902 ind
skudt beløb i Den norske Industri- og Vekselbank. Saaledes 9/i->
1901: 300 000 kr. og 6/i2 1902: 400 000 kr., begge mod depositum,
samt 21/2 1902: 200 000 kr., 5/s 1902: 300 000 og 27s 1902:
120 000 kr., uden depositum. Hensigten var at støtte Industri
banken, som var kommet i vanskeligheder, paa grund af inddrag
ning af udenlandsk kredit. — Uden at dog det tilsigtede med ind
skuddene lykkedes, idet banken alligevel maatte stanse, mente
Norges Bank at burde tåge sig af sagen. Saameget mer laa dette
banken nær, som den selv stod i et kanske vanskelig forhold til
Industribanken ved at have modtaget i depositum eller rediscontert
5—6 mill. kr. af dennes vekselportefølje. Som «Norges» bank var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
