Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
det dertil dens ret og pligt at tåge sig af almenhedens økonomiske
interesser i almindelighed og i nærværende tilfelde i særdeleshed for
at forhindre en bankfallit, med en sandsynlig bankpanik og almen
ruin tilfølge, udbredt over det hele land, som Industribanken havde
forbindelser. Forbindelser ikke alene gjennem aktiebeløb, men ogsaa
gjennem mengder af indskud saavel af enkeltpersoner, som af spare
banker, og ikke at tale om bankens betydelige tilknytning til sin
filial i Arendal, foruden ogsaa dens farefulde forbindelse med en
nordlandsk privatbank. At forhindre bankens konkurs vilde med
andre ord være at forhindre uro, konkurser og stansninger udover
hele Norge og ikke mindst i Kristiania. Og ikke alene dette, af
viklingen vilde tillige afverge kreditsvekkelse paa de udenlandske
pengemarkeder til skade for staten som for Hypotekbankens frem
tidige laan. Der maatte nemlig gaaes ud fra, at fallit af en bank,
hvis masse udgjorde indtil 14 mill. kr., heller ikke vilde gaa übe
merket hen i udlandet.
Med denne betragtning for øie, bestemte Norges Banks
direktion sig til under 29/n 1902 at foreslaa for sit repræsen
tantskab, at dette skulde bemyndige direktionen til at foranledige
en overenskomst om en undergarantert afvikling af Industri
bankens masse, saaledes at ansvaret ved afviklingens eventuelle tab
og omkostninger skulde fordeles paa Industribankens 3 hoved
kreditorer, finansdepartementet, o: staten, Hypotekbanken, Kristiania
kommune, foruden af Norges Bank med en fjerdedel paa hver.
Dog saaledes, at Hypotekbankens ansvar ikke kom til at overstige
300 000 kr., og Kristiania kommunes ansvar ikke over 500 000 kr.
Forsaavidt tabet skulde blive saa stort, at det for Hypotekbanken
og Kristiania kommune fastsatte maximum ikke maatte vise sig til
strekkelig til at dekke hver sin fjerdedel af samme, skulde altsaa
det overskydende blive at fordele ligt mellem statskassen og Norges
Bank. — Tilsluttet af finansdepartementet, fik forslaget
under Va 1902 tilslutning af bankens repræsentantskab,
men afvigende fra dette deri, at Kristiania kommunes maximums
ansvar blev fiksert til den kapital, som denne havde staaende i
Industribanken, — men altsaa med den følge at bare Norges Banks
og statskassens ansvar blev ulimitert med hensyn til beløb. Et for
hold som imidlertid kunde medføre, at Norges Banks og statskassens
ansvar kunde tenkes at blive mer end 1/i af det hele underskud,
d. v. s. foruden selve garantien tillige den del af dette, som paa
grund af ansvarets begrensning ikke bliver at tilsvare af kommunen
og Hypotekbanken. — Ogsaa af Hypotekbanken, samt i Kristiania
formandskab fik forslaget tilslutning, omend her uafgjort med
hensyn til beløbets størielse, 300 000 eller 500 000 kr. Et senere
møde, 5/i2, i repræsentantskabet traf som endelig bestem
melse at ville gaa med paa et limitert garantibeløb paa 500 000 kr.
— Hvornest forslaget blev fremsat som kgl. proposition om
stortingets samtykke til, at staten skulde tiltrede som kreditor i
Industribankens afvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
