Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
opløsning 7 juni 190 5. — Trods 1905-medaljens «revers»,
et «kjøbmandskompromis», («Karlstadoverenskomsten» m. m.) \
har adskillelsen i ethvertfald den lysende «forside», at Norge
som en Europahistorisk begivenhed endelig nu blev et eget rike,
udløst fra 600 aars ulykkelige unioner. Det gamle land, «Gamle
Norge», Europas eldste samlede rike, var blevet sig selv igjen
og kunde fra nyt af gjenoptage den afbrudte tradition fra sin
gamle selvstendighedstid, den norske oldtid. Riket kunde paanyt
tåge fat og vie sine krefter udelt til landets egen fremgang,
uden skattetributer til de to fremmede nabostater. Tributerne
er gjennem tiderne baade mange og betydelige. De værste var
fredsslutningerne Danmark-Norge med Sverige, som til fordel for
Danmark skilte os af med vore østfjeldske landsdele Herjedalen,
Jemteland, 1645, og Bohuslan (Sveriges «perle»), 1658, mens
dernest afløsningen af Danskeunionen i 1814 skilte os af med
vore vesterhavske ølande. Hvortil vi endelig i 1905 paaførtes 5
territorialservituter langs vor grense mod Sverige. 2 — Norges
ulykke har til alle tider været mangel paa national sans. Den
grelleste refleks heraf er, foruden unionerne selv, at nordmendene
under disses tryk har mistet troen paa sig selv.
Endnu en lenge uindløst post paa venstres nationale pro
gram, var kravet om et fuldt nationalt flag, et rent flag,
o : uden unionsmerket, indsat uden lovmedhold ved kgl. resolution
af 1844 (I. 182). Forslag om frigjørelsen i saa henseende
fremkom første gang (H. E. Berner) i 1879. Mens stortinget i
1898 besluttet, at det i 1844 anordnede unionsmerke skulde
fjernes af flagget, blev det i 1905 besluttet, at det norske flag
skal bestemmes ved lov, hvorved «flagstriden» fik sin endelige
afslutning. — En anden post paa venstres demokratiske pro
gram, ordensvesenets ophevelse, er (undfallent) endnu
ikke indløst.3
1 Om oppositionen i 1905, hvori bl. andre Gunnar Heiberg var en kraft,
se: «Forfattere n, Oppositionsarbeide i og udenfor hovedstaden i
1905. I riksarkivet.
- Som paa sit vis ogsaa en unionstribut er stortingsbygningen, o: den er
udført efter tegning af en svensk arkitekt.
3 Efterstaaende af prof. Sjur Sexe (II 152, 162) karakteriserer oppositionens
modtagelse af St. Olafsordenen :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
