Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Til Norge i Anledning dets Lyksaliggj «reise med St. Olafsordenen
Hvor hurtigt Nor! din Manddomsvandt:
Knap tre og tretti Aar henrandt
ifra din Ungdoms friske Våar,
og alt du staar
med sænket Blik og hvidtsprængt Håar.
Din anden Barndom stunder til :
Den Fryd ei andet sige vil,
hvormed din Haand du strækker ud
mod farvet Klud,
der flyver kring paa Konge Bud.
Din egen Mand at være — nei!
det magtede du længer ei.
Thi blev du Kidder myg og krum
og mærket som
din Fyrstes Inventarium.
Et Dydens Tegn du hær — o ja!
alvidende derovenfra
din Konge seer hver Tid og Stund,
hvormange Pund
du har af Dyd paa Hjertets Bund.
Har Ondt du gjort og Godt forsømt -
hvad skader det? Din Drot har dømt!
Og dermed du foruden Frygt
kan slumre trygt.
Dit Værd paa Klippegrund er bygt.
En Strimmel Baand — hvor rig en Trøst
mod Hjertets skjulte Nag og Brøst !
Samvittighedens gyldne Fredj
jo følger med,
hvor slige Strimler dale ned.
St. Peder selv ved Himlens Port
høiagter slige Adgangskort;
lig Hoflakei med skyndsom Haand
og ydmyg Aand
han lukker op for Ordensbaand.
Ak arme Guhbe alt saa blind !
at du med Dyd vil gjøre Vind.
Med Blussel minder dig din Søn.
at dobbelt skjøn
er ædel Gjerning gjort i Løn.
Tidt Toi, som gjaldt for ægte Sort,
i Lyset falmer inden kort.
Er det saa sikkert, at den Klud,
Du hænger ud,
fordrager Himlens Sol og Klud.
Den Ager pranger allermest,
hvorpaa der voxer Ukrudt flest.
Og mærk dig vel, hr. Ridder Nor !
Ukrudtets Flor
Gjør ei Kornbiugen rig og stor.
Naar Træet sygner i sin Kod,
det Stjerner faar i Overflod,
og har det først al Margen mist :
da ganske vist
blir Olafs Ridder hver en Kvist.
Og Stammen broget grøn og gul,
hvis Raadenhed den gjorde huul,
fra morkne Skud i Ridderskrud
skal strunk og prud
en Fosforlysning sprede ud.
Men daaret af det falske Skin
saa mangen gjorde feile Trin;
og mangen Snekke drev paa Land
i Brot og Brand,
fordi der stod en Lygtemand.
Det er en sælsom, dristig Færd,
at mynte ud et Hjertes Værd.
O ! var Nationen frisk og fri :
det var forbi
med dette Hoffalskmvntneri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
