Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
det hele fra den traditionelle «puggeskole», saavel i den høiere
som i den lavere skole, fik sit afgjørende knek gjennem biskop
Grundtvigs nye undervisningsprincip, «den mundtlige med
delelse», for barneundervisning i «friskolen» og for voksne elever
i «folkehøiskolen». I Norge blev den Grundtvigske undervisnings
maade indført i forbindelse med den national-«folkelige» bevegelse,
knyttet, som denne er, først til ’« Vonheim Folkehøiskole» i Gaus
dal (Christopher Bruun, 111. 13, Bjørnson, Frits Hansen, Kri
stofer Janson m. fl.), foruden til «Sagatun Folkehøiskole» paa
Hamar (Herm. Anker, Arvesen m. fl.) — Som et resultat af
Folkehøiskolen, og dennes frigjørelse for voksen ungdoms
kundskabsberigelse, er «amtsskolen», igjen fulgt af «fortsettelses
skolen» og af ungdomsskolerne i det hele. — Frigjørende for
aanden og haanden i samarbeide indtreder endvidere paa skole
omraadet fagskoler: (111 24 fl.), handelsskoler, tekniske
skoler, sløidskoler og haandverksskoler, for kvinder industriskoler,
kokeskoler m. v. Hertil kommer fremdeles skolevirke paa det
filantropiske omraade gjennem undervisning for aands
svage, døve, blinde og vanføre. — Endnu et frigjørende oplys
ningsarbeide betegnes af Folkebogsamlinger, som fra
1876 paanyt indgik som post paa statsbudgettet. Og fra nu af
frigjort fra som tidligere at indeholde bare «postiller og jord
bruksskrifter», d. v. s. lesning alene for sjælen og legemet, uden
at aanden ogsaa fik sin part. Karakteristisk betegner denne fri
gjørelse, at der ikke lenger er nogen mulighed for, at Ole Vigs
«Sange og Riim for det norske Folk» af et almuebibliotek paa
Sørlandet høitidelig blev brendt som en skadelig, d. v. s. ikke
«opbyggelsesbog» 1 . Antallet af folkebogsamlinger i Norge var i
1876: 98, i 1901: 650, i 1830: 49.
Ikke mindre intenst «stormet» frigjørelsen frem paa kun
stens enemerker. Det var helst i «80-aarene», at «kunst
kampene» paagik som haardest. «Frieles aand svevet endnu
over våndene, og hvert af hans ord var at regne som ligesaa
1 Stedets prest hevdet, at bogen kunde sendes tilbage til «Selskabet for
Folkeoplysningens Fremme» og pengene anvendes til kjøb af en anden
god bog. Men der blev svaret, at det var stridende mod nestekjærlighed
at lade en saa skadelig bog komme i andres hender. — Lignende hendte
i S. B. amt i 80 aarene. Vedkm., af forfatteren anskaffede bog var af
almindelig historisk indhold. «Se, hvad slags bøger presten anskaffer
til biblioteket», blev der agitatorisk udbredt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
