- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
261

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

261
\
i Trondhjem gjør, at der er planløshed i dens ledelse. Norges
Bank burde være vor Centralbank, men er det ikke. Den misfor
staar sin opgave derhen, at denne skulde være at føre den skarpest
mulige konkurrance med privatbanker i Kristiania. Det kan over
hodet i det hele heller ikke være anderledes, for Trondhjem er
en afsidesliggende by, som derfor ikke kan have «tæft» til at følge
udviklingen og begivenhedernes gang. Saa langt borte, som den er,
kan den heller ikke optrede med fornøden autoritet ligeoverfor af
delingen i Kristiania, som er det faktiske hovedsede, saa denne ikke
faar aldeles frie tøiler.
Mod dette blev der fra den anden kant hevdet, at feilene ved
ledelsen ikke havde sin aarsag fra Trondhjerns side, men i afgjø
rende tilfelde derimod fra Kristianiaafdelingens side, saa just derfor
var det bedre og sikrere for det hele land at have ledelsen i Trond
hjem. Kristiania skulde ikke være saa snar til at føre det store
ord til at bryde staven over andre landsdele. Kristiania har det
forøvrig med at ville tilvende sig alt, der kan være af betydning
for landet. Heller ikke ligger lenger Trondhjem saa afsides, det
har direkte dampfart med Hamburg, har telegraf. Ishindring har
heller ikke byen, som Kristiania derimod har.
Efter det i 18 6 0 ottende frugtesløse tiltag til at faa hoved
ledet flyttet til hovedstaden, var det den kgl. baukkomission af
18 84, som paany tog sagen op. Men, selv efterfulgt af kgl.
propositioner af 1888, fremdeles resultatløst, indkom der, i for
bindelse med kgl. proposition om hel ny lov om Norges Bank i
18 90 igjen forslag om flytning af banken til Kristiania. Og blev
flytningen denne gang vistnok vedtaget saavel i odelsting (49 mod
35) som i lagting (15 mod 13 stmr.), men paa grund af uenighed
mellem begge ting om et andet punkt i loven, alligevel uden
resultat, idet der overhodet ingen lov kom istan d. — Igjen kom
met under behandling i 18 92, blev lov vistnok vedtaget, men med
forslag fra regjeringen om hovedsedets forbliven i Trondhjem,
og med dette forslag vedtaget af begge ting, blev der da ingen
flytning af denne gang heller.
Allerede fire aar efter loven af 1892 blev der 10 febr. 1896
af 10 stortingsmend (Thorne, Isachsen, Astrup, Bøhn, Holsen,
Svendsbøe, Th. Stousland, Sunde, Selmer, Schanche), atter fremsat
forslag om flytning. — Forslaget vnr foranlediget af en fore
staaende udvidelse af banklokalet i Trondhjem, idet man da, som
der blev hevdet, foråt undgaa denne, med kostende 420000 kr.,
heller kunde flytte Banken til hovedstaden, En begrundelse som
imidlertid blev mødt med, at banklokalet i Kristiania i tilfelde
flytning ogsaa maatte udvides og med 159500 kr.s udgift, eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free