Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
terminer i rette tid, hver maaned, i tusenvis, blev opført i «Kund
gjørelsestidende». Saa meget værre var denne udhengning til off.
skue ogsaa, fordi vedkommende forlengst kunde have solgt sin eien
dom eller forlengst kunde være afgaaet ved døden. Istedetfor navn
listen kom endelig korte 4 linjer hver maaned ind i avisen om,
at forfaldne terminer i indeværende maaned maatte betales inden
maanedens udgang.
Det lykkedes ogsaa tilsidst at faa afskaffet tællekommis
si on er ne. D. v. s. en funktion som bestod i, at tre departe
mentsfolk foretog eftertelling af rentekuponger i et antal af fler
hundrede hvert aar. Et overflødig arbeide med en aarlig større
udgift, idet Bankens egne folk selvsagt havde kontrollert kupongernes
rigtighed.
Af desto større vigtighed var det imidlertid indenfor Bankens.
styreomraade at faa dette fyldigere, d. v. s. faa fler medlemmer tilført
direktionens bare 3. Under langvarig modstand fra styrets flertal, som
fra finansdepartementet — og engang trods tilslutning til mindretallet
af 10 stortingsmend — kunde dette i lang tid ikke lykkes at faa gjen
nemført. Først i 1906 kunde reformen trenge igjennem ved hjelp
af en af stortinget nedsat lßmandskomité. Ved denne blev der
opnaaet et ban kr aad paa 5 medlemmer til at repræsentere de
forskjellige landsdeles interesser, alle tingmend, [— de første var:
Andersen Grimsø, Meisingset, Jahren, Thore Myrvang —], som sam
men med de 3 direktører fra nu af skulde danne Bankens styre. —
En reform af økonomisk betydning for Banken selv var bestem
melsen om, at laan, modsat tidligere praksis, ikke skulde optages
uden forudgaaende udstedelse af anbud. — Indførelse af faste
takstmend (efter oprindelig forslag af Joh. Sverdrup) i hver bygd,
var en reform af indgribende betydning, saavel for Bauken selv som
for laansøgerne, idet taksten hermed ikke var saa udsat for subjektiv
vilkaarlighed, men foretoges efter foreskrevne regler. Ligesom der ogsaa
fra nu af kom større ensartethed og ansvarlighedsfølelse i takseringen.
Det værste stod mod Bankens udvikling, heder det, var imid-
lertid indførelsen af maksimumslaan, et «universalmiddel til
Bankens stagnation». — D. v. s., mens hypotekbankloven ikke inde
holder anden begrensning for de enkelte laan eud 6/io af pantets
værdi, indførte styret fra 1895 en bestemmelse om, at ingen i by
eller paa land overhodet kunde faa mer end et bestemt beløb, uanset
pantets værdi. Størrelsen af beløbet blev op- og ned-foranderlig,
eller fra 1895— 1917: 5000—25000 kr. Systemet betød «rationering»
af det altfor knappe grundfond. Men hvorfor ikke heller, blev der
indvendt, øke grundfondet end saaledes at behandle Bankens kunder
som «tiggere», der som en gunstbevisning fik laan. Hypotekbanken
var dog deres egen Bank, som de selv betalte, hverken staten eller
andre gav den noget. — Vistnok, oplyses der, havde ogsaa Hertzberg:
og Meinich praktisert maksimumslaan, men dog saaledes, at laane
søgerne kunde faa «tillegslaan», omend først bakenfor andre indkomne
laanesøgere, efterat disse havde faaet sine laan indvilget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
