Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Heftigst stod striden mellem by- og landsinteresser. Saaledes, —
mens loven bestemmer, at ingen kan erholde større laan paa sin
eiendom end 6/io af «pantets værdi», havde finansdepartementets
reglement forandret dette til «jordværdi», og havde styret dertil i
praksis senket denne begrensning videre ned til «dyrket jords værdi»
(omend med tilleg af 3/io paa udyrket jord og skoggrund). Men
ikke nok hermed, skulde hus paa landet endog aldeles ikke
tåges med som panteværdi. Og saameget værre var dette, som i
byer kunde der paa «enhver trerønne» endog i udkanten af by er
holdes laan paa indtil 50 pet. af husets værdi. Og endvidere, modsat
disse 50 pet. i byinteresse, var altsaa paa den anden side gjennem
den gradvise indskrenken af taksterne paa landet landeiendomme
tilsidst kommet ned i 28 pet., eller endog ned i 15 pet. Endelig
tilkjempedes der dog, at ogsaa husværdien (ikke luksushuse) paa
landet skulde medtages i panteværdien, og til 40 pet. Ligesom det
ogsaa opnaaedes, at jordens panteværdi blev sat til 60 pet., eller i
gjennemsnit paa landet 50 pet. af den samlede takstværdi.
Den helt fundamentale hindring for Bankens udvidede virk
somhed var, klageues der, og mer og mer, det til enhver tid for
knappe grundfond. Foruden indførelsen af «maksimumslaanene»,
medførte dette endvidere ndlaanenes forholdsvis ulige fordeling til
de forskjellige steder. Mens saaledes Østlandsamterne i 1905 var
tildelt 14— 18 mill. kroners laan, opviser Lister lVa mill. og Roms
dals amt endog bare 750 000 kr. Og ligeledes for byernes vedkom
mende, hvor Kristiania i 1905 opviser 4 000 000 kr. og Fredrikstad
3 300 000 kr., samtidig som de andre mindre byer opviser ganske
smaa laan. Fremdeles medførte grundfondets knaphed [— «der
forelaa stadig tusinder af ikke imødekomne laaneandragender til
beløb paa indtil 30 mill. kroner» —] at folk enten ikke fik laan, fik
for smaa laan og dertil «klattelaan» («en maate at stagge laan
søgprne paa») og først om saa lang tid, med aarevis venten og
ganske uvist nåar, at det laante overhodet ikke kunde gjøres
effektivt. Naar misnøien herover besvartes med, at det var godt
for bonden ikke at stifte gjeld, indvendtes der herimod, at
dette landsfaderlige resonnement kunde være bra nok, nåar han
alligevel ikke kunde faa laane saameget, han bare vilde i privat
bankerne og sparebankerne, men til saameget høiere udlaanspris. —
I det hele, resumeres der, kunde Banken være ganske anderledes
til nytte med et tilstrekkelig grundfond, 1 ikko at tale om at økning
af dette vilde være til direkte pengeindtegt ogsaa for Banken selv. 2
1 Det bevilgede udlaan har som regel udgjort «mellem en tredjepart og to
tredjeparter af det ansøkte laan, eller i enkelte tilfælde mindre».
8 En helt anden forstaaelse af Hypotekbanken (som «landets største og
bedste landmandsbank» ), som «central organet for landbrukets faste kre-
dit», kom tilsyue da 54 stortingsmend i 1915 indsendte andragende til
BauLens styre om snarest mulig at forsøke reist de tilstrekkelige midler,
til at Banken kunde udfylde sin bestemmelse, gjennem et indenlandsk laan
paa indtil 20 mill. kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
