Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
og tit og ofte hænder det, at omsætningen den dag — altsaa for
en uke — ikke er større end en snes daler. Men derfor kan det
ogsaa hete i den første aarsberetning, at ekspeditionen er foregaaet
med orden og hurtighed. Det varer dog ikke længe, før bogholderen
klager over travlhed.
Somme tider, nåar der er opsagt et «større» beløb, kan det
knipe med penger, og der er morsomme eksempler paa, hvorledes
man da ordnet sig. Fra et direktionsmøde i 1841 findes notert
i protokollen: «Da der er opsagt et Beløb af Spd. 142, som er f.f.
den 12. Juli og 3. August, og der med Sikkerhed ei kunde paa
regnes at der til den Tid vilde indkomme saa mange Penge, saa
blev der tåget den Beslutning, at Cassereren skulde henvende sig
til T. M., hvis Vexelobligation stor Spd. 54 f.f. 21. dns. med An
modning om at indfrie samme til Forfaldsdagen.»
I de gamle protokoller kan man følge byens økonomiske historie
gjennem opgangstider og krisetider. Somme tider er det slik over
flod af penge, at banken ikke vet, hvad den skal gjøre med dem.
Den maa sætte dem ind paa folio i Norges Bank og har store rente
tab. For at raade bod paa dette begynder banken at laane ud mod
pant i fast eiendom, og da det ikke hjælper nok, negter banken at
tåge mod større indskud end 20 speciedaler. Dette er i 1853. Nogen
aar efter har forholdet snud sig. Det er en langvarig krise, daar
lige tider, og banken maa henvende sig til Finansdepartementet for
at opnaa et laan paa 6000 spd. til en rente af 8 pet.
De gamle protokoller fortæller mere end pengenes historie. —
Menneskene møder man helst, nåar der blir sporgsmaal om uddeling
af gaver. Og ved at se paa de gaver, som Mandals sparebank delte
ud, faar vi tak i aanden og hjertelaget i en saadan liden embeds
mandsstyret by.
I aaret 1851 blir der efter forslag af foged Heiberg bevilget
50 speciedaler til at paabegynde en træplantning, og efter forslag
af kjøbmand Johnstone 100 speciedaler til opførelsen af en an
stændig vandkumme. Dette er sparebankens første gaver ; den første
tanke er at forskjønne byen, gjøre den trivelig. Den kloge foged
Heiberg saa langt, nåar det gjaldt hans undersaatters vel. Sikkert
blev han ogsaa tilkaldt som smaksdommer, da det gjaldt vand
kummen ; for den blev en vakker liden brønd som den dag idag
pynter op i sin krok.
Men byens regjering vilde selv bestemme, hvad der tjente til
folkets gavn. Samme aar afslog banken et andragende fra arbeider
foreningen om 50 spd. til et bibliotek. Forstanderskabet antog, at
man først burde se, hvorledes dette selskab, som saa nylig var
stiftet, virkede. Man merker tydelig kulden og mistroen.- Derimod
har banken aldrig nei til kirken. Allerede i 1851 blir et forslag
om 150 å 200 speciedaler til kirkens forskjønnelse meget alvorlig
«ventileret». Etterhvert faar kirkeu baade alterklæde, døbefond,
ovner og mange penger til oppudsning. Bedehuset faar ogsaa sit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
