- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
302

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302
skjønt mange af de brave bankens mænd ikke har sympati for dette
demokratisk-religiøse paafund.
I denne retning gaar bevilgningerne, og fogden sørger for at
der stadig blir plantet i byens omegn. Han havde sin glæde af at
se det gro omkring sig. Han har gaaet og maalt aarsskuddene paa
de dyre trær, som var forskrevet fra Holland.
I 1870 blir der bevilget et bidrag til opførelse af en brand
vagt, men paa den udtrykkelige betingelse at bygningen blir smag
fuld. Senere tager direktionen sagen op igjen. Den er misfornøiet
med tegningen. Den finder, at man paa grund af beliggenheden
bør ha en «mere fremtrædende, smuk Bygning», og den kræver at
man skal henvende sig til en arkitekt. Omtrent paa samme tid er
der sporgsmaal om at bevilge til indvendig oppudsning af kirken.
Der er to forslag. Det ene gaar ud paa «at bevilge det fornødne
til at tilveiebringe et i saavel teknisk som kunstnerisk Henseende
paalidelig Forslag og Overslag». Det andet forslag er at bevilge
indtil 75 speciedaler til erhvervelse af forslag og overslag fra en
fagmand. Dette sidste forslag blir vedtaget, og arkitekt A. Tide
mand blir engageret. Den forsigtighed og beskedenhed, som kom
mer frem i diskussionen, er meget karakteristisk. Vi selv er ikke
kyndige nok, vi maa vogte os for at gjøre noget galt; derfor maa
vi gaa til en fagmand, heder det. Og dog gjælder det bare at male
og pudse paa en ganske enkel, forholdsvis ny kirke. —
I Mandals sparebanks forhandlingsprotokoller tier etterhvert de
gamle, kloke stemmer. Der blir givet store gaver, og blandt andet
faar kommunen en god hjælp til sine nye arbeider, men alligevel
er traditionen brudt. Tonen er spidsborgerlig, snusfornuftig.
For endel aar siden bevilgede banken nogen tusen kroner til
restaurering af den gamle fine «Skrivergaarden», som kommunen
havde kjøbt. Men nu er der ingen som kræver at man skal gaa
til en arkitekt. Restaureringen blev alligevel ikke saa værst, men
det var saavidt de fornuftige mænd i bystyret fik hindret at en
vakker, rik sal fra 1770-aarene blev udstyret med pindestoler.
Denne lille bank har i tidens løb givet henimod 350000 kroner
i gaver. Mange smaa institutioner holder sig oppe ved dens hjælp,
og selve kommunen kan takke den for mere end en god haands
rækning. Men noget er der som mangler, og det kaster ogsaa lys
over byens historie. I Mandal som i saa mange andre smaabyer
har blikket havt vanskelig for at naa ud over hyens grænser. Man
har ikke forstaaet det økonomiske vekselforhold mellem en by og
dens opland. Der blir intet gjort for at udvide oplandet eller knytte
det nærmere til byen, ikke engang da oplandet begynder at frigjøre
sig økonomisk og søker til andre markeder.
Der kommer vanskelige tider for byen. Det meste af oplandet
glir fra, skuterne giver lidet af sig, der er ingen industri, skatterne
øker og øker, folketallet minker. Og i denne tid har byen bare en
sparebank som blir styret efter gammeldagse principer. Tilslut
kommer omslaget, nødvendigheden tvinger det frem. Et friere og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free