Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
baneautoriteternes side og disses Minne—Gjøvikbane, som for sig
alene var nok til at betyde Nordbanens nedleggelse, ikke at tale
om Hamar—Lillehammerbanen. Fremdeles var «Bergensbanen
kommet ind i sindene som ogsaa en faktor i konkurrancen».
Under splittelse, isolerthed, direkte og indirekte, aaben og
skjult modstand, paanyt syntes nu situationen haabløs for Nord
banen. Men greb Enger nu til som den eneste gjenværende
løftestang for Banen, pressens almagt. Vistnok havde han før
benyttet «Gjøviks Blad» som arena, men uden at altsaa dette
havde vist sig at strekke tii, grundet han fra 1 janr. 1885, et
særskilt Nordbaneblad som livorgan for sagen. 1 Bladet blev med
hensigt kaldt «Sa in ho Id» med henspillen paa fornyet samhold
til at faa afløst «splittelsen» fra novembermødet 21/ii 84 paa
Gjøvik. Et program, mente Enger, som maatte kunne realiseres
ved at faa alles interesser samlet under ét, eller gjennem opstil
ling af arbeide for anleg af en lan ds stam bane. Denne skulde,
slog han til lyd for i sit blad, have den samme felles udgangs
linje, Kristiania—Toten, mens den herfra med to hovedarmer
skulde peke, den ene mod vest: Toten (eller Hadeland)—Land
—Valders—Gol—Hardanger—Voss—Bergen, og den anden mod
nord (eller rettere mod nordvest) 2 : Hadeland—Toten—Gjøvik
—Lillehammer—Gudbrandsdalen—Romsdalen.
En «fellesplan», som skulde sette Kristiania—Romsdals
amterne—Bergens stift i baneforbindelse med hverandre. En plan
som han forøvrig allerede før havde været inde paa i Gjøviks
Blad i 1884, og som dengang allerede straks havde henledet
opmerksomheden paa sig, saa styrelsen havde beordret ingeniørerne
Lysgaard og Berg til samme sommer at foretage undersøgelser
for en saadan linje. Eller som den fra nu af kaldtes Samholds
linjeu. — D. v. s., af taktiske hensyn blev der hermed til be
fordring af Nordbanen tåget ind udstrakte linjeforlengelser, —
omend i lengden af tvilsomt verd for Banens iverksettelse.
Henimod aarets udgang fik « Samhold» s arbeide sit første
positive kraftudslag. Det var gjennem ordfører Andersens, Toten,
opraab af 18/n 1885. — I opraabet slaaes der til lyd for for-
1 Østsidens organ, «Hamar Stif tstidende», fik en «biredaktion» paa Gjøvik
«vasalstaterne paa vestsiden
2 «Naar Nordbanens fortsettelse er en Romsdalsbane, tør den derfor heller
kaldes «Nordvestbanen», en Trondhjemsbane kunde derimod benevnes,
«Nordbane», foreslaaes der i samtiden.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
