- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
397

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

397
resultatløst, idet intet samarbeide med Gudbrandsdalen kom istand.
Det bemerkes, at amtmanden i pressen forud havde advaret Gud
brandsdalen og Lillehammer mod at komme til at modarbeide sine
egne interesser. Mødet sluttedes med, at formanden blev anmodet
om, nåar tiden hertil var heldig, at samkalde et nyt møde.
I «Lillehammer Tilskuer» 18/i 85 hevdet kjøbmand Thorstein
Lunde, at det var ligegodt for Gudbrandsdalen, paa hvilken side
af Mjøsen banen kom til at bygges. Dens krav om bane var grundet
paa nødvendighedstrang og udsettelse hidtil.
Selv om mødet paa Lillehammer saaledes ikke kom tii at
tilføre Østsiden nogen støtte fra Gudbrandsdalen, saa kom imid
lertid samme aar støtte fra en anden kant, nemlig gjennem
bevilgning til fortsat undersøgelse af Hamar—Lillehainmerlinjen.
Saameget føleligere maatte dette dertil sees, som et fra represen
tanten, e fra Kristians amt indsendt andragende om bevilgning
til stambane fra Kristiania til Eomsdalen i stortinget 11/b85 blev
mødt med fornyet «udsettelse».
Der skydes ind: Under den paagaaende pressediskussion om
Nordbanen i almindelighed og Samholdslinjen i særdeleshed blev
der polemisert bl. a. mod saavel tertiærchaussébaner som mod smal
sporede baner. Om de første hed det, at «disse bare blev nevnt,
nåar det gjaldt Vestsiden, og som et trek mod denne». Og kom disse
«tyske veigrøftsbaner» istand, blev der ikke tale om nogen Nord
bane. «Slige og hestebaner kunde være bra nok for Vestsiden».
Om de andre hed det, at det var «smalsporede personer» og «smal
sporede autoriteter, som disse var udgaaet fra». Det smalsporede
system «gjorde sig bredt», skrives der, «gjennem lavere overslag,
mens de i virkeligheden blev dyrere. Til Trondhjemsbanen blev
der saaledes bevilget 11 millioner mindre end den kostet, og nu
skulde den ombygges til bredsporet med fremdeles 11 millioners
tilleg. Det er statens jernbaneautoriteter som tenker og handler slig.
Nordbanen er undersøgt privat, ikke af smalsporede mend, men ikke
beregnet for lavt for at «listes frem ad humbugens alfarvei». Disse
har ringeagt for jernbaneautoriteternes forslag. Vistnok er det Nord
banens ulykke, at den er beregnet bredsporet, men det smale spor
er nu engang dødsdømt i stambaner. Nu er ogsaa Gudbrandsdaleus
bane undersøgt for smalt spor og skal derfor, heder det, være «meget
let og billig at bygge».
Hermed stod altsaa nu sagen, splittet i 3 fraktioner eller
i 3 konkurrerende distrikter, Valders, Toten, Gudbrandsdalen,
inden amtet selv og udåd med ryggen vendt mod Kristiania og
dennes arbeide, mens samtidig tillige tilslutning fra regjering
og storting ogsaa maatte være udelukket. Hvortil kom, at jo
mer splittelse, desto større var faren fra Hovedbanen og jern

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free