- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
415

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

415
tinget at optage andet forslag. Engelhardts forslag her faldt
imidlertid med 93 mod 12 stmr. Hans forslag gik ud paa, hvad
han i tinget udtalte, at, nåar jernbanebygningen i vort land nu
i en aarrekke har været stanset, og uden at meningen hermed
derfor er, at samme er helt afsluttet, saa bør tinget fra nu af
optage en moderat jernbanebygning. Ellers vil kravene sprenge
alle hindringer, og vil der ad kompromissets vei skrides til en
forcert bygning, som kan blive skjebnesvanger for landets bære
evne. De baner bør bygges, som vil give et nogeulunde tilfreds
stillende udbytte af den nedlagte kapital, og som derfor ikke
antages at ville paaføre staten noget betydeligere offer. Gjennem
fastsettelse af distriktsbidraget har staten det jo i sin haand at
begrense offeret til, hvad der ansees rimelig og betimelig. —
Heller ikke førte Blekastads motion til noget resultat. — Fler
tallets indstilling blev endelig vedtaget enstemmig 29 juni 1889.
Propositionens forslag om anleg ogsaa af banen, Kongsvinger—
Flisen samt Kristiansand—Byglandsfjord, faldt samtidig hermed.
Vistnok saaledes af stortinget mødt med udsettelse og over
sendelse til regjeringen [— i lighed med private andragender
om banerne: Mjøsen—Romsdalsfjordens bund, Nordbanen, Lille
hammer— Talleraas Bro, foruden ogsaa Hamar—Lillehammer —],
var dog adskillig vundet i dette aar, d. v. s. regjeringens øre
syntes i ethvert fald aabnet for kravet om en Nordbane. Det
mod, som dette gav, fik da ogsaa sit udslag, saaledes som dette
kom frem ved aarets udgang gjennem Kristians amts for
mandskabsmøde paa Lillehammer 19—20 december. Fra
dette refereres :
Samtidig med amtsformandskabet, blev der holdt et mer
privat raadgivende møde, hvor ogsaa enkelte ikke-medlemmer af
amtsformandskabet var tilstede. Mødet var samkaldt af Toten
og Hadelandskomiteerne. — Lysgaard gav først en oversigt
over de forskjellige linjealternativer. — Dernest holdt statsraad
Jacobsen foredrag om Nordbanens berettigelse, med rede
gjørelse for den kgl. proposition for Banen. Anlegget var et
anleg af første rang, som uafviselig maatte velges. Valget af
linjen — Kristiania—Gjøvik—Lillehammer—Seil — var saa heldig
og besparende, at man ad denne vilde kjøre som gratis fra Lille
hammer til Losna. Og indenfor samme maatte indgangen, felles
linjen Eoalinjen, være den eneste som der fornuftigvis kunde
blive tale om for en Nordbane. Den var 20 km. kortere end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free