Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
kom de til spillebordet. Vestmagterne sad med baade trumfes,
kløverbonde og sparbonde paa haanden.» «Hvad selve banelinjen
angaar,» fortsettes der, «saa fører denne gjenuem udmark, skog
og fjeld, førend den nåar Gjøvik, med undtagelse af en liden kreds
ved Thingelstad kirke».
Mens foranstaaende indeholder, hvad der fra privat og kom
munalt hold i aarene 1873 — 1889 var foretaget, til fordel for
anleg af en. Nordbane, foreligger, som følger, hvad der fra det
offentliges side inden de samme aar efterhvert blev gjort:
Den kgl. kommission af 11 december 187 4. — Mens
Hovedbanen («Eidsvoldsbanen», I side 499 ff.) blev bygget for privat
regning, optraadte fra 1862 (II s. 41 ff., anleg av Kongsvinger-,
Hamar- og Grundsetbanerne) staten som bygherre for landets
fremtidige jernbaner. — Fra først af, indtil 1873, nogenlunde jevnt
og moderat i sin udvikling, kom banebygningen med begyndelsen
af 1870-aarenes gode økonomiske forhold, ledsaget af stærke krav
til at gaa over i et forholdsvis forcert tempo. Ligemeget foråt
virksomheden fra nu af kunde komme til at finde sted efter en
for hele landet samlet plan saavel for udførelse som for samknvt
ning anleggene imellem, opfordret derfor stortinget i 1874 regje
ringen til for det neste aars storting at fremlegge en saadan plan
for et fortsat arbeide. Og i henhold hertil blev der ll/ia 1874
nedsat en kgl. kommission til at udarbeide « Udkast til Plan
for de Jernbaneforetagender, der kunne antages at ville blive
udførte for Statskassens Regning» (medlemmer: Schwartz, Smith,
Meinich, Grimsgaard, Faye, Tho. Johs. Heftye, C. Pihl, Krag,
Cappelen, Johannes Berg). — Ved siden af sit egentlige hverv
skulde kommissionen ogsaa udtale sig, foruden om, hvorvidt og
i hvilke former staten burde søge og modtage bidrag fra de
distrikter, i hvilke jernbaneanleg kom til udførelse, tillige om
eventuelt fellesskab i regnskabsforhold og udbytte ved de for
skjellige anleg. Kommissionens indstilling af 5/_ 1875 med plan
for nye anleg for en byggeperiode af 12—15 aar omhandlet end
videre spørsmaalet om sporvidde.
Særskilt vedkommende anlegget af Nordbanen, indeholdt
kommissionens flertalsindstilling, at dette projekt — bygget
som det var paa privat foretagne undersøgelser og hermed med
desto mer sikkerhed for sin berettigelse som et virkelig behov —
«paa grund af betydningen af de distrikter, en saadan bane vil
gjennemskjære, og som en følge af den lettelse, den vil medføre
111 del 27 —F. H. Frølictj og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
