- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
418

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

418
for disse distrikters forbindelse med Kristiania, utvilsomt vil
komme til udførelse i byggeperioden».
En minoritet derimod (Bergh, Krag, Smith) «kunde nok
anse det ønskeligt, saavel for de ved Randsfjorden og Mjøsen lig
gende distrikter som især for Kristiania at se projektet gjennemført,
men maatte det ansees tvilsomt, om de her interesserte distrikter i
forhold til det hele var af den betydning, at et saa kostbart bane
anleg overhodet var berettiget i en nærmere fremtid, og ikke mindst
nåar dertil offentlige bidrag i en eller anden form maatte kreves.
Saameget mer dette, som banen vilde virke konkurrerende saa
vel med Hovedbanen som med Randsfjord—Drammensbanen —
og for sidstnevntes vedkm. til at vekke betenkeligheder, saa smaa
som denne banes indtegter (med aarlig brutto, indtil 15 000 spd. —)
var. Høideforholdene maatte ogsaa være noksaa afskrekkende, idet
Toten og Hadeland nåar op til 1 575 fod over havet. Hvortil ogsaa
kom snemengderne her, som laa langt ud paa foraaret, saa banen
neppe kunde faa et for driften samlignelsesvis fordelagtig profil.
Desuden havde Hadeland nylig faaet en 6 mil lang chaussé til
Kristiania, saa distriktet maatte være tilfredsstillet ved en fortsettelse
af jernbanen til Randsfjorden og Røkenviken, hvorved hjertet af
distriktet vilde blive gjennemskaaret af bane og selv de fjernere
dele af samme komme til at ligge bare omtr. 1 mil fra banen. For
Toten derimod vilde banen unegtelig have megen interesse, men saa
har dette distrikt Mjøsen, som ialfald langs Birid og Vardal ikke
er saa særlig lenge vinterstengt af is. Nåar isblokaden paa Mjøsen
derimod afgjort kan indestenge distrikterne søndenfor i indtil fire
maaneder af aaret, saa kunde dette afhjelpes ved en lokal bane
langs Mjøsens vestside fra Minne til Gjøvik. Denne vilde
koste bare 1 mill. spd. mod Nordbanens 3 1 /- mill. spd. Stignings
forholdene paa denne bane vilde antagelig blive særdeles gunstige
og driftsudgifterne hermed forholdsvis übetydelige, og tilraadedes i
ethvert fald linjen undersøgt. Nytte vilde denne bane faa ogsaa
for saavel Land som Valders, saafremt dette distrikt fik egen
bane. Og fortsat med en linje til Land, foruden med en arm fra
Randsfjord station gjennem Sørkedalen til Kristiania, vilde
Nordbanen overhodet ikke trenges. — En minoritet indén
minoriteten (Berg) «vilde imidlertid ikke anbefale lokalbane fra Minne
til Gjøvik, idet Nordbanen i en fjernere fremtid sikkert vil komme
til udførelse, og vilde lokalbanen da komme til at stille sig hindrende
iveien for denne». — Men, mente flertallet i kommissionen,
kunde Nordbanen ikke komme ind under en nogenlunde tilfreds
stillende følgeorden i byggeperioden, burde der ialfald kunne være
tale om at søge samme bygget ved koncession til et privat sel
skab, omend under fyldestgjørende garantier for det almenes inter
esser og med saadant statsbidrag, som efter omstendighederne maatte
findes passende.
Om spørsmaalet di stri ktsbidrag, var det kommissionens
opfatning, at for de mer almennyttige linjers vedkommende burde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free