Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
I 1895—1902:
Den 11 november 1895 sattes arbeidet igang. Saaledes:
Linjen udgik fra Kristiania Østbanestation og førtes
østover videre gjennem den store Etterstadskjæring [— angivelig
i sit slags en af de største og kostbareste skjæringer i Skandi
navien med udtagelse af 46000 kubikmeter jordmasse og 96000
kubikmeter fjeld —] op til Grefsen. Herfra blev linjen lagt
paa Østsiden af Maridalsvandet (Nordmarken), derfra gjennem
Nitedalen, Hakedalen og Grua til Lunner, og videre paa østsiden
af Jaren og Brandbukampen, vestfor Einavandet, sydfor Hunns
elven og derfra til Gjøvik. — Maksimums stigningen syd
—nord er 20 % (Vso), nord—syd 21 % (Vis). Fra Kristiania til
Grefsen og fra Gjøvik til Breiskallen er stigningen stærkest.
Banen har ialt 6 tunneler (— i Maridalen, ved Movand, ved
Grua, Kleivtunnel, Eøstetunnel —), hvoraf den lengste er 280
mtr. Af broer har Banen ikke mange, eller bare 3 (Hakedalen,
Einabro, broen over Hunnselven), foruden broen ved Tomt mølle paa
Eøikenviklinjen, med det største spend, 25 meter. — Linjens
lengde 124 km. — Sidelinjen til Brandbu fra Jaren er
4.1 km. Til 0. Toten fra Eeinsvdld til Skreia er lengden 21,6 km.
Eller samlet lengde 153,3 km. — fra Kristiania Østbanestation,
en linje, 4,3 km., for godstrafik gaar fra Grefsen til Alnabru. —
Overledelsen var overgivet ingeniør Kielland.
Naar det heder om linjen, at «den har betydelige stigninger
i begge retninger, har en bugtet trace, er rig paa kurver og
fattig paa horizontaler», turde dette tyde paa, at linjeretningen
kunde været heldigere valgt. Og heldigere valgt ikke alene af
hensyn til selve banelegemet, men ogsaa heldigere burde den været
ført mer indgjennem dyrkede bygdestrekninger, end saa altfor
meget «over skog og mark». — At Nordbanen, hvor den nu er,
fører ad den korteste og mest direkte vei fra Kristiania til Gjøvik
er en anden side af sagen. At den imidlertid, som det blev ud
talt i stortinget, i ethvert fald «var blevet gjennemgaaet efter
hver trevle», er sikkert nok.
Trukket snart hid og snart did efter de vekslende private
og offentlige interesser, naaet Nordbanen dog endelig en gang
efter henved 30 aars spidsrodgang, indviklet i et sandt spindelvev
af intriger, 1 frem til seir.
1 Der gaar dette ord efter en jernbanedirektør inden Hovedbanen: «Saa
lenge jeg lever, skal ingen Nordbane blive.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
