Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
maalet om Bergensbanen er nu løst. — Berger, «med fuld fri
modighed stemmer jeg for Banen. Hvorfor skulde Bergensbanen
forhindre Nordbanen. Jeg vil ikke tåge livet af Nordbanen ved
ikke at stemme for den». — Langeland, «nu er der vistnok
bevilget til bane paa Østsiden af Mjøsen, men jeg stemmer
alligevel for Nordbanen». — Knudsen, Jørgen, «der skulde
bruges 3—4 mill. aarlig til banebygning.’ Denne ramme burde
ikke sprenges. Tillige burde stortinget vise den moderation at
overlade til efterkommerne at faa afgjøre lidt af jernbaneanleg
gene i dette land og ikke foregribe fremtiden. Han kunde være
enig med Langeland i at lade «kompromismendene» faa baade
æren og ansvaret for Nordbanen. — Aklestad fandt alle baner
ligeberettiget til at komme med, med eller uden «det fortvivlede
kompromis». — Utheim vilde stemme for Banen. Bare én i
komiteen var imod den, og det største flertal her havde den for
sig, foruden at den havde hele opinionen for sig.
Den 2 mars blev dernest Nordbanen besluttet,
med 103 mod 10 stmr., efter en linje Kristiania—Gr u a—Gjøvik,
eller altsaa med direkte linje og uden forbindelse med Ber
gensbanen.
5 mars blev distriktsbidraget til Banen bestemt til
alt ialt at skulle udgjøre 20 pet. af anleggets kostende, beregnet
efter eventuelt vedtagne overslag m. v. Et senere storting skulde
bestemme distrikternes endelige kontante bidrag, samt treffe
bestemmelse om tidspunktet for arbeidets begyndelse.
Hvad sporbredden angik, var beslutningen fattet under
saavel stortingets som distrikternes forudsetning om normalt spor,
hvorfor regjeringen — trods jernbanestyrelsens modsatte forslag
— indstillet paa dette, og i overensstemmelse hermed ogsaa jern
banekomiteen, og med 25 kg.s skinner.
[— Smalsporet linje fra Kristiania Vestbanestation over Maridalen
til Thingulstad, 72,2 km., var anslaaet til 4 759 200 kr., mens bred
sporet linje af omtr. samme lengde vilde beløpe sig til 4 922 640 kr.,
og fra Grorud over Hakedalen til Thingulstad, 7 km. kortere, til
4 282 340 kr. —]
11 juli 1895 bevilget stortinget 570000 kr. til anlegget,
men uden nærmere bestemmelse om linjevalget. Hvornest Banen
dernest besluttedes bygget normalsporet. Afgjørelsen af skinne-
vegt blev udsat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
