Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
forener sig i Nærheden af Grøndalselvens Udløb i Austdalen med
den sidstnævnte Linie, som den følger forbi Memorge, over Tauge
vand og nedover Finsedalen og videre, som før beskrevet, til Hal
lingdal, Sigdal eller Numedal.
Bergarter: Hvilken Retning man end maatte bestemme sig
for ved den endelige Planlæggelse af Bergensbanen, vil den i sin
største Længde blive at bygge i Fjeld. Fjeldene bestaar af for
skjellige Bergarter, hvis Egenskaber vil have Indflydelse paa Arbei
dernes Kostende, idet de er lettere eller vanskeligere at udvinde,
mere eller mindre skikkede til Bygningsmateriale og i mindre eller
høiere Grad modtagelige for Veirligets Paavirkning. — I store Træk
kan der skjelnes mellem tre Afsnit i Fjeldbygningen : Høifjeldet,
og til begge Sider af dette Vossehalvøen og den til Høifjeldet
stedende Del af Østlandets Fjeldmarker.
Grundvolden i Høifjeldet dannes af Gr an it, Gneisgranit,
der dels ligger skuret ren i Dagen, saaledes over Størstedelen af
Hardangervidden, i den øverste Del af Austdalen, Moldaadalen og
Finsedalen, dels dækket af løsere eller haardere Skifere, over den
nordligste Del af Hardangervidden, den nedre Del af Finsedalen og
Moldaadalen, over Norddalen, den største Del af Aurlandsdalføret
og den øvre Del af Hallingdalens Hoveddal og Valders. I Lærdalen
er disse Forekomster vexlende. — Hardangerviddens Granit ligger
i Dagen over hele dens midtre Parti og gaar helt ud til Hardanger
fjorden og dens Arme, Eidfjord, Simodalsfjord og Osefjord, fra hvilke
den stiger brat op til Hardangerviddens Plateau. — Blandt disse
Bergarter antages Graniten at være den kostbareste at bryde; til
Gjengjæld skaffer den godt Byggemateriale; de haardere Skifere vil
formentlig være billigere at udvinde, men mindre skikket som Bygge
materiale ; de løsere vil antagelig ogsaa vise sig billige i Udtag, men
uskikkede til alt andet end Fyldingsmateriale og i Tunnelbygninger
kræve Udmuring af Tunnel profilet. — Fra den Landtunge, der for
binder Vossehalvøen med Høifjeldet, strækker sig mod Vest
og Nordvest en massiv Bergart, Gabbro eller Labradorsten, der
danner Fjeldsiderne i Kvanjoldalen, de øverste to Trediedele af
Raundalen og i Næreimsdalen Partiet fra Stalheim og nedover og
ligeledes Bredderne langs Aurlandsfjorden nordenfor Aurlandsvangen
og langs den indre Del af Sognefjorden. Den øvrige Del af Vosse
halvøen østenfor Voss optages af Skifere, Lerglimraerskifere nær
mest Vossevangen og ældre, haardere Skifere, ettersom man i nordlig,
østlig eller sydlig Retning fjerner sig fra Voss. Granit optræder paa
denne Del af Vossehalvøen kun i Ulvik.
Fjeldsiderne i den midtre og nedre Del af de østenfjeldske
Dalfører bestaar for det meste af Grundf jeld, forskjellige haarde,
faste, lagrede Bergarter som Gneis, Glimmerskifer m. fl. Disse fore
kommer i samtlige Dalfører, i Valders fra Vangsmjøsen og nedover,
i Hallingdal fra Gol, i Numedal fra Paalsbufjord og i Telemarken
fra Mjøsvandet. — Grundfjeldet er overalt haardt at minere, men
ofte pleier det at vise sig forholdsvis let at bryde, saa det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
