- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
469

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

469
altid er kostbart, og ofte er det anvendeligt som Byggemateriale.
Gjennemsnitlig tør det dog antages at falde noget dyrt at udvinde.
Der forekommer kun ét større Arbeide i denne Bergart, nemlig
Tunnelen i det mellem Krøderen og Sognedalen liggende Haver
stingfjeld.
Af fremtrædende Betydning for Anlæggets Kostende er, hvor
vidt Fjeldet paa de Steder, hvor Jernbanelinierne passerer, er
dæk k e t med smuldret Fjeld, med glaciale Dannelser, med Grus
materiale, oplagt af Elve og Bække, eller med Afleiringer dannet
under den tidligere høiere Vandstand af Havet.
Sne- og Veirfor h o 1 d : Det fremgaar af denne Oversigt,
at Nedbørsmængden er meget stor paa Vestkysten og over
Vossehalvøen, at den hurtig aftager paa Fjeldvidden, er mindst paa
Østsiden af Høifjeldet og atter tiltagende, efterhaanden som man
nærmer sig nedimod Østlandets lavere Bygder. Minimum af Nedbør,
som er iagttaget, er nærmest østenfor Høifjeldets øverste Del, mens
dog den Del af Nedbøren, der falder som Sne, voxer med Høiden
over Havet.
Snemængden er over den Del af Høifjeldet, hvor Alternativ
linier for Bergensbanen er projekteret, større, end den er ved Fjeld
overgangene for Trondhjemsbanen og Merakerbanen ; paa de høiest
liggende antagelig mindst dobbelt og ved de sydligere sandsynligvis
halvanden Gang saa stor som ved de nævnte Fjeldovergange for
vore i Drift værende Baner. Snemængden er dog ikke af
saadan Størrelse, at denne paa nogen af Bergens
banens Fjeldovergange kan antages at blive nogen
Hindring for Jernbanedrifte n, hvad enten man ser hen
til den totale Snemængde eller til de enkelte Snefald. Værre er
det imidlertid, at Sneen, der falder i Høifjeldet, i Regelen er tør
og finkornet, saa den let sættes i Bevægelse af Vindene. Og under
visse Omstændigheder bliver det saaledes sandsynligt, at man flere
steds maa opføre Sneindbygninger af større eller mindre Ud
strækning, for at sikre sig en uforstyrret Drift paa Jernbanelinierne.’
Sneforholdone maa dog betegnes som forholdsvis gunstige paa
selve Fjeldovergangen. Derimod er det i Dalføret vestenfor flere
steds utrygt for Sneskred.
Overgangen for Alternativlinierne mellem Moldaadalen og Aust
dalen paa den ene Side og Finsedalen paa den anden Side af Fjeldet
er den snetungeste af alle, ligesom den ogsaa er den høieste. Der
er for de her projekterede Linier paaregnet Indbygning i større
Udstrækning end for de foregaaende. — Paa Overgangen over
Hardangervidden staar det efter de gjorte Observationer til
at antage, at Snemængden vil være mindre end ved de øvrige Fjeld
overgange ; neppe mere end halvanden Gang saa stor som ved Trond
hjemsbanens Fjeldovergang.
Paa Fjeldovergangene for Bergensbanen kan paaregnes en høiere
Minimums temperatur end ved Trondhjemsbanen, og at Tempera
turforholdene om Vinteren i det hele vil være gunstigere. Nærmest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free