Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
— Overslaget for Alternativet til Krøderen Jernbanestation er
lidt over 30 Millioner Kroner (over Gjeiteryggen 29) eller 3 (alter
nativt 2) Millioner større end for Rundalslinien. — Reiselæng
den om Drammen er 554 km. eller 36 km. længere end ved Run
dalslinien. — Reisetiden mellem Kristiania og Bergen er beregnet
til 17 Timer 31 Minutter om Drammen eller omtrent 11/_l l/_ Time
længere end for Rundalslinien. — Hvad Liniens Trafikomraade
angaar, er dette vestenfjelds ligt den foregaaende Linies. Østen
fjelds er det noget mindre, og der er heller ikke Anledning til at
paaregne Trafik fra mere bortliggende Distrikter, uden forsaavidt
Linien føres frem til Kristiania over Ringerike.
Eidfjordlinierne. Linierne om Eidfjord kan ligesom Lær
dalslinien enten være sammenhængende eller afbrudt af en 38 km.
lang Søkommunikation mellem Vik i Eidfjord og Eide i Graven.
Den sidstnævnte Linie slutter sig til den kontinuerlige ved en kort
Sidelinie fra Eide op til Skjervet. — Samtlige kontinuerlige Linier
har Partiet mellem Voss til forbi Toppen af Vdringfossen fælles.
Dette Fællesparti bliver paa Grund af Terrænforholdene at tillægge
en væsentlig Betydning under Bedømmelsen af disse Liniers Værd
som Forbindelseslinie mellem Østlandet og Vestlandet. Fra Vøring
fossen kan Eidfjordslinierne over Hardangervidden føre ned
til Hallingdal, Numedal eller Telemarken.
Fra Voss fører Fælleslinien i sydøstlig Retning og i let Terræn
op til Vandskillet med Hardangerfjorden. Herfra gaar Linien over
Skjervet langs en brat Fjeldvæg delvis i lange Tunneler frem i
Retning mod Ulvik. For at opnaa den samme Stigning 1: 40 som
for Lærdalslinien og Aurlandslinien om Sognefjorden, maa denne
Længde fordobles ved kunstige Udviklinger af Linien. Dette er
projekteret udført paa flere Maader, dels for en Adhæsionsbane
med nævnte Stigning, dels som en Tandstaugbane med Gjen
nemsnitsstigning af 1 : 15 afvexlende med Adhæsion og dels som en
sammenhængende Tandstangbane med Stigning 1 : 25. — Eidfjords
liniernes Fællesparti med en Længde fra Voss til Vøringfossen af
ca. 100 km. hører med Undtagelse af de nærmest Voss liggende
20 km. til de vanskeligste i teknisk Henseende og er dertil for Par
tiet langs Osefjorden og Simodalsfjord og Eidfjordsvandet udsat
delvis for Bækkeras og delvis for Stensprang. Vi skal nævne de
enkelte Alternativer fra Vøringfossen og østover:
Eidfjordslinien gjennem Hallingdal. Det vesten
fjeldske Trafikomraade er for alle Eidfjordslimer væsentlig større
end for Sognefjordslinierne, da de vil komme til at optage en større
Del af Hardangerfjordens og de søndenfor liggende Fjordes Reise
trafik. Man vil kunne sætte det vestenfjeldske Befolkningsomraade
for Eidfjordslinien om Hallingdal og Drammen til henimod 300000.
Hallingdals Befolkningsomraade anslaaes til 20000. Hertil kommer
den lokale Turiststrøm, der tør antages at blive meget betydelig
paa en Linie fra Hardangerfjorden, der passerer Vøringfossen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
