Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
af vesentlig betydning for Vestlandet, vilde dette kreve* saameget,
at vi endnu ikke havde raad til det. Stykkevis at begynde vilde
være uheldig. «Naar krefterne steg i kraft af bedre aar, kunde der
blive spørsmaal om at tåge under overveielse, hvorvidt man skulde
knytte Vestlandet til det øvrige jernbanenet. Vestlandet havde alle
rede faaet en bane op til Vossevangen og desuden Jæderbanen, og
nu stod man i begreb med at bevilge til en bane Kristiansand—
Kilefjord. Desuden havde man jo paa Vestlandet havet og fjord
veiene. Staten havde jo dertil kostet adskillig paa veiforbedringer
og understøttet dampskibsfarten og vilde ogsaa fremdeles gjøre det.
Han holdt paa Vestlandets interesser i høi grad. Der var en rig
dom af næringskilder, som burde ophjelpes, «men en Vestlandsbane,
som der kunde være hjelp i, vilde koste saa meget, at man ikke
maatte tenke paa at faa den bygget paa et langt antal aar, og bare
stykkevis vilde han ikke anbefale den». — Grosserer Lunde vilde
slutte sig til Engelstads forslag. Vistnok skulde en direkte linje
medføre en kjøretid mellem Kristiania og Bergen paa 14 2/3 time,
men en saadan kjørehastighed vilde være en umulighed med det
udstyr og skinnevegt, som her var forudsat og under de stignings
forhold, som en direkte bane vilde faa. En Lærdalslinje maatte
derfor velges. Saameget billigere vilde denne ogsaa kunne trafikeres
ved udelukkende dagtjeneste og alligevel være fremme i
upaaklagelig tid i Bergen. For postens vedkommende vilde dertil
de 142A timer intet være vundet og i visse tilfelde kanske endog
med 12 til 24 timers tidstab i Bergen. Selvfølgelig maatte Banen
bygges med normal sporvidde. — Engelstad hevdet, at alle
baner burde bygges normalsporet. Vort smalsporede materiel var
foreldet og omtrent værdiløst, saa det uden betenkelighed kund,e
kasseres. — Mødet sluttedes uden resultat om at komme til
enighed.
I s. a., 1889, udtalte departementet under henvisning til
kommunikationskomiteen samt i henhold til betenkning fra finans
departementet, at begrensning af jernbanekrav maatte finde sted
for ikke at overskride landets økonomiske evne, — «en begrens
ning som udelukker muligheden af nu at gjennemføre forbin
delsen mellem det vestenfjeldske og østenfjeldske Norge, for
hvilken endog det billigste alternativ betydelig vilde overstige
den sum, hvorom der her kan blive spørsmaal. Heller ikke fore
laa der undersøgelser og overslag saa færdig afsluttet, at det
vilde være forsvarlig at treffe bestemmelse om dens bygning i
sin helhed. Det fik blive fremtiden forbeholdt at
gjennemføre et saa stort og kostbart nationalfore
tagende.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
