Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
derimod endnu ikke saa klarnet, at der for nærværende kunde
treffes noget endelig, motivert linjevalg, og maatte Banen derfor
selv i den større byggeplan komme som den sidste i rekken til
udførelse.
Under 16/6 18 8 8 anmodet departementet komiteen om at
samtrede med sine arbeidsudvalg, foruden med tilkaldelse ogsaa
af de to stortingsvalgte medlemmer af statsbanestyrelsen (Hjort,
Lunde), til et f elle sm øde, «saa komiteens indstilling snart maatte
foreligge til regjeringens behandling i betimelig tid til stortingets
samtreden » .
I de i henhold hertil samkaldtes 2 ekstraordinære møder,
28/u 88 og 5/i 89, i kommunikationskomiteen. Her udtalte oberstkutnant
Haffner, at Bergensbanen burde medoptages i den mindre bygge
plan og helst efter linjen gjennem Hallingdal for at naa frem fra
vest til øst ad korteste vei, men vilde dette medføre for ’tore
udgifter, fik man alligevel tåge veien om Lærdalsøren, omend _ cor
bindelse med en fortsat linje om Gudvangen —Bergen. Og saameget
mer kunde dette gaa an, som «troppetransporter fra Bergens stift
vilde blive temmelig smaa og derfor vilde kreve lidet materiel». —
Joh. Sverdrup hevdet, at nåar en Bergensbane ikke behøvede at
komme førend sidst i endog den større byggeplan og i militær hen
seende heller ikke behøvede at komme i umiddelbar forbindelse med
Bergen, var «en Bergensbane derfor ikke saa brendende for ham
som kanske for flere andre». En Nordbane til Lillehammer burde
i ethvert fald legges, uanset nogen beslutning om Bergensbanen. —
Trafikdirektøren (Engelstad), «ansaa en Bergensbane som
liggende overordentlig fjernt. Selv paa lengre tid vilde vi neppe
have raad til at spendere saamange penge paa at kjøre turister
direkte over fjeldet i den bedste sommertid. At der heller ikke
vilde blive tale om godstrafik mellem Bergen og Kristiania, derhen
pegte erfaringen fra Trondhjemslinjen». Man fik neie sig med om
veien over Lærdalsøren, og herfra med dampskib til Gudvangen og
jernbane til Voss. «Større bekvemmeligheder troede han ikke Bergen
kunde kreve». — Joh. Sverdrup pegte paa, at generaldirektøren
havde bemærket, at der var et alternativ af Bergensbanen, som stod
i forbindelse med auleg af Nordbanen, men dette var allerede nok
til at forhindre Nordbanen. Hvis dette alternativ ikke blev valgt,
vilde man gaa til bygning af Nordbanen. Man burde ikke udsette
med denne Bane. «Forøvrig havde man nu trettet om Bergens
banens beliggenhed i mange aar.» — Generaldirektøren pegte
paa, at forskjellen mellem de to planer udgjorde 30 mill. kroner.
Ligeoverfor dette beløb var det da naturlig, at arbeidsudvalget havde
ladet Bergensbanen gaa ud, som den der udgjorde differancen mellem
de to baner. — Joh. Sverdrup protesterte bestemt mod faldne
udtalelser om, at de, der var særlig for Nordbanen, var mindre
hensynsfulde mod Vestlandet. Sagen var, at skulde man gjøre noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
