- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
511

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

511
Hermed var Bergensbanen knesat af regjeringen og samtidig
fremført som ligestillet med konkurrenten, Nordbanen, og hver
bane med separatlinje for sig. — Saalangt var altsaa en jern
baneforbindelse mellem det østenfjeldske og vestenfjeldske Norge
naaet frem, men at komme i havn, d. v. s. faa den bevilgende
myndighed, stortinget, til at slutte sig hertil blev sagens anden
side. Men at det maatte forekomme tinget at være for meget
paa én gang straks at gaa til bevilgning af to saa kostbare
anleg, kan være forklarlig nok.
En opfatning som ogsaa fik sit udtryk gjennem den kombi
nerede jernbane- og budgetkomites indstilling om, at
«den kgl. prop. tåges ikke under behandling af indeværende
storting. »
I stortinget 6A 91 aabnet statsraad Ny som debatten
med at referere komiteens begrundelse for sin indstilling:
Komiteen ansaa dette forslag at være af den betydning for
landet, for vedkommende distrikter som for statens finansforhold, at
propositionen for at kunne fremmes til behandling af indeværende
ting vilde forudsætte et komitéarbeide, som i betragtelig grad vilde
forlenge stortingets samvær. Denne indstilling — altsaa udset
telse — , fortsatte han, har altsaa afgjort spørsmaalet om overhodet
at optage nogen realitetsbehandling. — Andersen (og Blekastad
og Mustad) vilde imidlertid fremsette forslag om bevilgning til en
Nordbane alene. — Schweigaard: Man kunde ikke gjøre de
to jernbaneanleg en slettere tjeneste end ved nu at foreslaa dem ved
taget, og allermest naturligvis, nåar det kommer saa sent. Men jeg
vilde nødig, at dette skulde skade Banerne senere. Jeg mener, at
spørsmaalet om Bergensbanen i alle henseender endnu ikke er modent
til afgjørelse. Jeg ønsker begge Baner alt godt og det vilde være
mig en glede eventuelt at stemme for dem, men nu kan jeg ikke
andet end slutte mig til komiteens indstilling. — Aarflot mindet
om Romsdalsbanen og sammes sambane, med de andre baner. —
P. Nilsen, komiteens formand, hevdet, at begge Baner var af
den betydning, at de snarest burde fremmes til udførelse, om
end ikke allerede iaar. Komiteens flertal havde været enig i, at
Bergensbanen burde være det første anleg som en sambindingsbane.
Han fastholdt komiteens indstilling. — Hægstad anket over, at
saameget var ydet til forholdsvis smaa baner, 66 mill. kr. Det
halve kunde været nok, og da kunde Bergensbanen allerede nu faaet
den anden halvdel. Regjeringens forslag nu er imidlertid i fuld
orden, og er det beklagelig, at der ikke skal være tid til at beslutte
ialfald Bergensbanen. løvrig vilde han hefte opmærksomheden ved
at forlenge Trondhjemsbanen, idet jernbanemaalet maatte være at
sambinde landet syd til nord, som øst til vest. — Klaus Hanssen
hevdet, at her idag var ikke spørsmaal om, hvilken af de to Baner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free