Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
523
essen». «Aldrig var der klarere seet, hvorledes Norge den dag idag
var et land af fylker.»
11894 udtaler den forstærkede jernbanekomités
flertal under 7/_, at, da intet hovedsagelig nyt forelaa i jernbanespørs
maalet siden forrige aar, vilde den i sin indstilling henholde sig
til den kgl. prop. af 1893: en jernbane fra Kristiania til Vosse
vangen, gjennem Hallingdal, efter Taugevand—Eundalslinjen.
Hovedslaget skulde nu staa i stortinget n)/. — Vs 94.
Debatten blev aabnet af:
Løvland, komiteens formand (Kristiansand): «Det som er
spørsmaalets kjærne idag, det som staar først i alles sind er banen
fra Voss til Kristiania, Bergensbanen.» Han hørte til mindre
tallet i komiteen, som havde indstillet paa, at forslaget om Ber
gensbanen ikke nu optages til behandling, hvilket med andre ord
vilde sige forkastelse, omend derfor forslaget nok alligevel kunde
tenkes at komme op igjen til neste aar. Heller ikke var det hans
mening, at der overhodet ingen baneforbindelse mellem Østland og
Vestland skulde legges, men linjevalget stod i ethvert fald i veien.
Det vilde saaledes være et skjebnesvangert feilgreb for al frem
tid, hvis midtf jeldslin jen blev valgt istedetfor enhver af
fjordlinjerne. £n bane ad disse linjer vilde koste bare en
halv- eller tredjedel af midtfjeldslinjen, og for bare 5 timers lenger
reisetid mellem Kristiania og Bergen skulde der altsaa kostes saa
mange millioner, 10 —20. Banen var desuden ikke alene en for
bindelse mellem de to byer, men ogsaa mellem distrikterne, og des
uden var lokaltrafik den mest lønnende paa baner. Saa indtren
gende som mulig vilde han henlede opmærksomheden paa ikke at
binde sig finansielt til et anleg, som udelukket baner andetsteds i
landet. Persontrafiken var det vigtigste ved en jernbane, og helst
da den indirekte virkning af denne, at mennesker kommer i berøring
med hverandre. Turisthensyn spillet heller ikke ind til fordel
for midtfjeldslinjen, kanske vilde der paa midtfjeldslinjen blive
nogle faa turister, idet den jo ikke ligger i turiststrøget.
Turisterne reiser heller til de vestlandske fjorde, til Jotunheimen
og Telemarken. At kjøre dem op mellem Hallingjøklen og Halling
skarven, ind i et af de dødeste og daarligste turiststrøg, som kan
opdrives i Norge, vilde ikke være heldig. Midtfjeldslinjen vilde
være som Faraos syv magre kjør, som spiste op de syv fede uden
at blive federe. Af hensyn til sne, høide og andet hensyn stod
ogsaa fjordlinjen over denne. I det hele at samle sig om en
landsplan, det havde vist sig ikke at gaa her i landet. Man
bygget derimod smaa lokale baner, som finansielt gav adgang til
snart at gaa videre. Han foreslog i det hele, at «den kgl. propo
sition om anleg af en jernbane fra Kristiania til Vosse
vangen tåges ikke under behandling af indeværende
storting».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
