- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
526

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

526
tant, og er Midtfjeldslinjen derfor selvsagt. Fjordlinjerne vilde dertil
umulig kunne holdes aabne i krig. Men dette vilde den anden linje,
ogsaa tillagt sikker troppetilførsel østenfra kunne. Kristiania og
Bergen har hidtil ingen større forretningsforbindelse med hinanden,
end Kristiania og Gøteborg. Østland og Vestland er hinanden langt
fjernere end Nordnorge og Sørnorge. Der fører ikke engang en
landevei øst og vest imellem, mens der var 3 forbindelseslinjer
mellem Norge og Sverige og med Nordnorge var baneforbindelse
lagt allerede for 27 aar siden. Og var der ingen, som mente, at
en baneforbindelse mod vest var af mindre betydning end mod
nord. De forudsagte vanskeligheder med Banen mod nord var gjort
tilskamme, slig vilde det gaa ogsaa med Banen mod vest.
Gunnar Knudsen (Buskerud) var ved at paahøre debatten
blevet bestyrket i sin mindretalsindstilling fra komiteen: «Det var
paatide, at denne sag fik lov til at hvile i nogle aar, for at sindene
kunde komme til ro.» Man burde heller bygge en af fjordlinjerne
end Midtfjeldslinjen. Indeholdt reisen over Lærdalsøren noget
afskrekkende? Nei tvertimod, «han selv fandt en lise i at komme
ombord i et dampskib, enten for at sove eller faa fred for den
evige rysten». Reisetiden vilde praktisk talt ingen betydning have.
Kunde det tenkes, at Bergensbanen vilde øke nationalformuen i for
hold til pengeofrene for den? Det maatte betenkes, at denne Bane
maatte kaldes en luksusbane. I Hallingdal var der vistnok
10000 hestekrefters vandfald, men saa langt oppe, at det var lidet
tenkelig, at disse vilde blive anvendt i industriens tjeneste. Noget
bedre var dette vistnok for Numedalslinjens vedkommende med sine
5 000 hestekrefter. For Rundalens vedkommende var der 4000 heste
krefter, men disse maatte kunne settes ud af betragtning. Der
maatte heller gaaes stykkevis tilværks, f. eks. med bane over Valders
eller Numedal alene til Lærdal, med f. eks. «adhæsionsbaner» og
«tandstangsbaner». «Det vilde gaa nogen aar ogsaa med disse.
Men at det skulde være en saa urimelig ting for de herrer paa den
anden side af fjeldet at finde dette umuligt og übetinget uakcep
tabelt, forekom taleren at være noksaa mærkeligt. Det forekommer
mig at være bevis for, at her er opagitert en stemning til et koge
punkt, saa det kan være noksaa nyttigt, at der gives tid til afkjø
ling.» De tekniske vanskeligheder fandt han værre ved Midtfjelds
linjen end de øvrige. 81. a. mente han, at saalenge de norske
fjelde staar, burde man ikke engstes for stensprangene ved fjord
linjerne. Han vilde stemme for Løvlands forslag.
Bi r ch-R eichen wa 1 d (Kristiania) opkastet spørsmaalet om,
hvorfor Løvland skulde skjule sine tanker med at fremsette forslag
om «udsettelse», nåar det betød «forkastelse»? At det var for at
undgaa en realitetsdebat, havde han vanskelig for at tro, især
fordi han allerede straks havde kastet sig ind i realitetsdebat. Trodde
han, at der er dem, som igrunden er for Bergensbanen, men «som
kunde tenkes at lide paa dette, at det kun var udsettelse hans for
slag gjaldt» ? — Bergensbanen maatte først afgjøres, før der kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free