Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
linjen, saa bodde de just langs denne linje. Hvad Michelsen an
gaar, saa mindet hans foredrag om «kanonade, et forbud kanske
om, nåar Voss skal forsvares i fremtidige krige. Rigtignok bare
smeld og røg, som blest bort efterlod ingenting». Han haabet, han
nu havde udtalt sig klart (Michelsen: nei). — Men var det for
svarlig at binde saa store kapitaler, 36 — 37 mill., til en linje som
han helst vilde kalde en «sporveislinje» mellem Kristiania og Bergen.
— Hvad angik stortingets anseelse, var Michelsen ikke den eneste
sagkyndige i salen, han kunde spare sig i saa henseende. — Men
vilde han mest mulig indtrengende henstille til forsamlingen at over
veie, om man ikke ved at vedtage propositionen vilde foregribe og
forrykke den økonomiske udvikling, og om man ikke kunde naa det
samme store formaal, man her tilsigtet, paa en mer praktisk, men
billig og hensigtsmessig maade.
Haugland (S. B. amt): Vi begynder nu paa den 4de dag
med Løvlands forslag. Det’ er et forkastelsesforslag, trods han og
hans optreder som en varm ven af Bergensbanen. Men han trodde
hverken paa hans eller Knudsens varme. — Han holdt ikke paa
fjordlinjen, trods begges anvisning paa sjøveien. Den tog sig nesten
ud som en spot. Man skulde nu være kommet bort fra sligt. Midt
fjeldslinjen er «landets» krav. Vi maa knytte distrikterne sammen,
ikke splitte dem ad.
Gunnar Knudsen: Agitationen for midtfjeldslinjen i pres
sen, møder og fagforeninger og andetsteds gjør, at den bør faa tid
til at kjøle sig. 1 hovedstadspressen er der producert det utroligste.
— Luksusbane havde han kaldt linjen, men fordi den i statsøko
nomisk henseende maatte siges at være svagt begrundet, den vilde
ikke i nevneværdig grad forøge nationalvelstanden, der var liden
udsigt hertil. — Fjordlinjerne vilde han holde paa netop af natio
nale hensyn, de vilde binde distrikterne sammen, andet var floskler,
deklamationer i valgkredse representanters mund, ogsaa fra Kristi
anias side.
E. Rygh var ikke i tvivl om, at landet havde økonomisk evne
til igjen at optage jernbanebygning i stor skala. At betegne Ber
gensbanen som en luksusbane, som ikke vilde øge nationalvelstanden
og derfor var unødvendig, vilde han nedlegge indsigelse imod. Den
var hovedsagelig en post- og passagerbane, men derfor maatte den
just være kortest og sikrest. Det var godt og vel 20 aar siden,
man henviste folk til dampskibe. — Besluttes ikke Bergensbanen,
vilde den trede frem som en ond samvittighed ligeoverfor det
hele land.
Hægstad talte imod udsettelse. Banen er undersøgt, hver
dal og nærved hver sten var undersøgt. — Løvland splitter folket,
vi maa ikke sige «enten — eller, men baade — og». En Bergensbane
vilde blive et styrkebelte omkring vort land, en pulsaare for sam
livet, en rig kilde for national udvikling og for enighed, alle nord
mend burde stemme for den.
Schweigaard: Et« udsettelsesforslag» var Løvlands, men h vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
