Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531
Knudsen angik, saa refererte dennes anlegsoverslag sig til «brudte
fjordlinjer», — men dennes forlengelse fra Lærdal til Gudvangen,
hvad vilde denne koste? Til Blekastads og Knudsens forfærdelige
fortelling om at Midtfjeldslinjen førte over en strekning paa 80 km.,
hvor der ikke fandtes «hverken mos eller lyng, ikke tale om gres»,
vilde han bemærke, at «man sendte ikke sine kreaturer fra Ulvik
op til Moldaadalen, hvis der hverken var mos eller lyng. Heller
ikke lagde fekarene sig med sine drifter i Finsedalen, hvis der ikke
var en frodig gresbund der».
Jac. Sverdrup havde ventet, at jernbanekomiteens formand
var kommet med hovedspørsmaalet, en jernbaneplan. «Dette havde
været hans skyldighed, og under denne hører i første rekke en for
bindelse øst- og vestimellem. Men vi ved ikke, hvor vi har ham
henne. Han giver indtrykket af at være en «trykket» mand, som
ikke ligefrem vover at afslaa den store landsforbindelse. Det minder
om «katten, som gaar om en hed grød». Efter Blekastads mening
vilde man være udsat for over Midtfjeldslinjen at sne ned, fryse
ihjel eller blive vek som en fjær. Vistnok havde Løvland reist over
Filefjeld, men over midtfjeldet havde han nok aldrig sat sine ben,
hvad derimod de sagkyndige gang efter gang havde gjort. Men
vilde ikke formanden gjøre os den tjeneste at trekke op en «landsplan».
’ Løvland kunde det ikke falde ind at ville besvare alle be
skyldninger eller insinuationer mod ham, baade i og udenfor salen
i pressen. Han vilde hermed afskjære enhver personlig polemik.
Han havde ikke villet hindre nogen fra at udtale sig om realiteten.
Han tilsigtet ikke at kvæle debatten. Han vilde fremdeles henvise
til minoritetsindstillingen. Han vilde stemme for en Nordbane og
en Arendalsbane. Insinuationen om at ville foreslaa en Vestlands
bane vilde han tilbagevise. Forøvrig kjendte han bare til ét land
og rige, Norge, enten det var med tilknytning til Bergensbanen eller
Sørlandet eller Nordnorge. — Som hidtil gjort i Norge, vilde han
imidlertid fremdeles holde paa de stykkevise baneanleg, man fik
finde sig i disse. Bergens forbindelse med Østlandet var ikke løst,
hvorimod Vestlandets forbindelse med Østlandet var løst. Endvidere,
er det ikke en grenseløs overdrivelse dette at knytte de fordele,
persontrafiken medfører, til midtfjeldslinjen alene, kunde ikke den
lettelig greie sig med en fjordlinje. Hovedsagen er ikke alene at
skaffe forbindelse mellem Kristiania og Bergen, men mellem de to
landsdele øst og vest. M. h. t. Ein a, vilde dette blive et storartet
knudepunkt, nåar Lillehammerbanen kommer, mellem Kristiania,
Toten, Gudbrandsdalen og Romsdalen. Med midtfjeldslinjen vilde
vi imidlertid miste denne landsforbindelse. En landsplan kunde han
gjerne fremlegge straks, den betyder en Vestlands-, Bergens-, Roms
dals- og Nordlandsbane, denne til Namsos eller Mosjøen. — «Min
velvilje mod fjordlinjerne maatte betragtes som et skin,» var der
udtalt (Jac. Sverdrup: ja), ja, vedkommende om det. Men skal man
endelig karakterisere hinanden, saa var det jo noksaa mærkelig, at
de talere, som paa en meget furiøs maade har talt for midtfjelds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
