Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
os, det var som ved et tilfelde. Det var Pihl, som fra først af af
regjeringen havde faaet til opgave at arrangere nogen «sporveier»
her og der, for Norge vilde ikke have raad til nogen gang at faa
et «jernbanenet», men bare isolerte banestumper.
Rinde: Man fik tåge fornuften fangen under troens lydighed,
hed det. Hvad der var sagt om bredt spor, var bare «fraser», men
kostbare var de. Ingen tror paa godsbefordring paa Bergensbanen.
Bare post og passagerer var at paaregne. Dertil havde man jo des
uden billig dampskibsfart langs kysten, som Banen ikke vilde kunne
konkurrere med. Med dampskib kostet saaledes 1 sek mel 30—40
øre i fragt. Sporbrud havde ingen nevneværdig betydning for
en post- og passagerbane som Bergensbanen. Han vilde foreslaa
sporbredden til 1,067 m., modsat propositionens forslag om 1,435 m.
Eller altsaa smalsporet, som forud setningen havde været, og ligt det
øvrige vestbanenet. Det var af hensyn til selve anlegsomkostnin
gerne, foruden til et bredt spors andre konsekvenser. Det var meget,
man’ kunde ønske sig, men man fik tege hensyn til konsekvenserne.
«Unge mend, som har været ude i verden, vil, nåar de kommer
hjem, omordne hele fars stel, rive ned hele gaardens bebyggelse og
bygge nyt, kjøbe ny besetning, nye møbler m. v. En saadan havde
nok ord for at være en virksom kar, men vi ved, hvorledes det
gaar med ham.»
Broch: Det uheldige hos os var, at der overhodet var kom
met ind to sporvidder. Det var en ulykke for vort land. Nu havde
de bredsporede baner givet ialfald lidt indtegt, med bare smalt spor
vilde denne været negativ. Smalt spor kunde ikke følge med i
trafikudviklingeu. Det brede spor var ikke bare bredt, men det
var internationalt, det blev indført af jernbanevesenets grundlegger
iStephenson. I 1848, da vi stod ligeoverfor fattigdommen, hed det
i en lærebog om jernbanevesen, «Norge er fattigt, der blir aldrig
tale om jernbanebygning der, hvorfor samme her kan forbigaaes».
Men allerede i 1854 havde vi Eidsvoldsbanen. Smalt spor skulde
være billigere, var der hevdet, men det var forkjert; thi det var
ikke sporbredden, men baneudstyret ellers, det kom an paa. For
Bergensbanen vilde forskjellen blive 6—7 pet. I Sverige regnet man
bare 3 ’/ a pct.s forskjel. Og for denne procents skyld skulde man
have sporbrud og dertil knapt magte trafiken, og dette særlig hvad
hurtigtog angik. «Smalt spor vilde blive en utaalelig
byrde for efter kommerne.» Og baade med hensyn til drift
og vedligehold, foruden at det af militære hensyn kunde blive
skjebnesvangert.
Votering: Strengehagens forslag om udsettelse blev
forkastet med 92 mod 21 stmr. — Rindes forslag om smalt
spor, 1,067 intr., blev forkastet med 102 mod 11 stmr.
Hvornest Banen blev besluttet bygget med bredt spor,
1,435 m., samt fortsat efter en linje Taugevand—Hallingdal —
frem til Roa, — og forøvrig efter den af arbeidsdepartementet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
