Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
driftsudgifter, selv om indtegter tilført fra andre baner med
regnedes.
Fra departementshold syntes saaledes udsigterne for Banen
ikke at være lyse.
Imidlertid havde man derfor ikke, hverken i N. Trondhjem
eller Nordland, opgivet tanken paa at opnaa den, men derimod
og for desto stærkere at kunne virke for den organisert sig gjen
nem amtsjernbanekomiteer. Og fra saavel disse som fra amtsting
og amtmend indløb der til statsmagterne en rekke forestillinger
om en Nordlandsbanes saavel lokale som nationale betydning,
idet den udfra sin første linje til Namsos var et led i en stambane.
81. and. hevdedes denne synsmaade stærkt 18/_ 18 90 fra amt
manden i N. Trondhjerns amt, idet Banens hovedsagelige betyd
ning var at «bringe Nordland og det Nordenfjeldske i forbindelse
med det Søndenfjeldske, saa Banen altsaa ikke var nogen lokal
bane men en Nordenfjeldsk stambane». — Stortingets
jernbanekomite kunde dog| i s. a. ikke foreslaa nogen Namsos
bane, om det end i sammes indstilling udtaltes, at «man vurderer
dog fuldt ud udviklingsevnen hos disse distrikter og ikke mindre
anleggets betydning som paabegyndelse af en stambane gjennem
de Nordlandske distrikter». — Og nu havde arbeidsdepartementet
faaet et nyt syn paa sagen og fremholdt i henhold hertil i 1891,
at udviklingen «selvfølgelig» maatte medføre, at Banen mellem
Kristiania og Trondhjem, nåar de i s. a. foreslaaede baner var
fuldført, maatte fortsettes fra Stjørdalen til Grong, med sidelinje
til Namsos og være færdig i 1914. Hvortil departementet end
videre føiet, at den videre fortsettelse til Vefsen eller Ranen
«ikke var saa særdeles fjærn».
Fremdeles i 18 9 1 blev der, foranlediget af andragende fra
sogneprest Ole Tobias Olsen om detaljudstikning af baneparcellen
Mo—Dunderland, af undersøgelseschefen indstillet til 6000 kr.
Efter forestillinger fra jernbanekomiteerne i Nordlands og Trond
hjerns amter i 1891, foreslog regjeringen i s. a. 10000 kr. til
detaljundersøgelse af hele Nordlandsbanen til Røsvik eller Bodø,
efterfulgt af en bevilgning af stortinget.
I nevnte forestillinger blev Banens fornødenhed hevdet, foruden
paa grundlag af distriktets usikre, alene sjøforbindelse med det
øvrige land, tillige af hensyn til nationaliseringen af det nordligste
Norge, med dettes blandede og delvis fra et fremmed land ind
vandrede befolkning, samt ogsaa af betydning i kommerciel og øko
nomisk henseende for post, reisende (bl. a. under de store fiskerier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
