Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
myndighederne ikke vedtog en Snaasenlinje. Og blev beslutning
i saa henseende fattet med 21 mod 9 stemmer.
I 1901—0 2 fremlagde regjeringen et forslag med 3 linje
alternativer: over Snaasen, over Beitstaden, og et nøitralt, med
anledning til begge linjer. 81. and. var omveien, 43 km., om
Namsos ikke heldig, — «nåar maalet ikke var at naa frem til
Namsos», heder det, «men derimod med visheden for øie om en
Nordlandsbane, maatte hovedlinjen paa den kortere vei og Namsos
blive at henvise til en sekundær forbindelse». De mindre hensyn
fik vige for de større, de ydre distrikter kunde paa en rimelig
maade hjelpes med en sidelinje, og maatte hovedlinjen gaa ad
korteste vei om Snaasen. — Hertil sluttet ogsaa jernbanekomi
teen sig i sin indstilling til stortinget.
En rekke af andragender ledsaget efterhvert banevirket
inden amterne. Saaledes udtaler N. Trondhjerns amtsudvalg 13/io
19 04: «Hvis jernbanebygningen standser allerede ved Sunnan, vil
dette bevirke en almindelig skuffelse. Amtets krav opnaaes ikke,
uden Banen fortsetter til den nordlige del af amtet. Havde man
tenkt sig anderledes, vilde amtet ikke paataget sig saa store byrder
og paadraget sig en saa stor gjeld.» — I andragender af 15/ii
190 5 fra Stenkjær, Stod, Snaasen, Grong og Høilandet heder det:
hvis Banen standser ved Sunnan uden sikker udsigt til fortsettelse,
vil dette i mange henseender «virke skadeligt». Befolkningen vil
blive skuffet og misfornøiet, produktive foretagender vil blive stillet
i bero, foretagsomheden lammet, og vil veibygningen under den
herskende uvished være vanskeliggjort. Forbindelsen med Nordland
er dog det vigtigste, og som en landssag i første rekke. Og ikke
mindst dette, nu siden den politiske nye stilling fra 1905 er ind
traadt som en hovedfaktor til national selvhevdelse. — 9/i_ 19 0 5
hevder Nordlands amts stortingsrepresentanter, at amtet har den
lengste og besværligste adkomst til landets centrale del i hele Norge,
at det fører sin tilværelseskamp under de haardeste naturforhold.
Landsdelen har en lengdeudstrekning som hele det øvrige land til
sammen og befinder sig samtidig praktisk talt under samme vilkaar
som en havomflydt ø. Ogsaa det nationale forsvar maatte der tåges
særlig hensyn til nu, idet landets nordlige grense var blevet i ad
skillig høiere grad udsat end før.
119 0 8 fastholder ogsaa departementet lignende syns
maader, som ovenfor fra amterne referert: jernbanen maa blive
ført til Nordland, og med Mosjøen som endepunkt, og ikke bare
med Namsos som endepunkt. Linjen over Snaasen maatte derfor
velges som den korteste, samt tillige 1 mill. kr. billigere end linje
over Beitstaden. Selv om Beitstadlinjen—Stenkjær blev valgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
