Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626
Lokomotivet er kommen dem saa nær, at der ikke er levnet dem mere end
den høist fornødne Tid til at undvige samme. Da Ingen har Tilladelse til uden
lovlig Ærinde at indfinde eller opholde sig paa Jernbanen, da Fare for Over
kjørsel ved Tilfælde som de fornævnte er saameget større, som det ikke er
muligt for dem. der see et Banetog nærme sig, at beregne dets Hastighed med
nogensomhelst Sikkerhed, og da denne Fare ikke alene truer den, der saaledes
udsætter sig for at overkjøres, men hele Banetoget og alle dem, som fare der
med, efterdi Lokomotiv og Vogne ved Anstødet i Regelen ville bringes ud af
Sporet og sønderknuses, saa maa man herved paa det Alvorligste advare Alle
og Enhver mod til nogensomhelst Tid at indtrænge sig paa Jernbanen og for
nemmeligen mod at opholde sig paa eller ved samme ved Nærmelsen af noget
Banetog. Det paaligger Politiets Betjente i Almindelighed og de ved Jernbanen
ansatte Politibetjente i Særdeleshed, saavidt muligt at vaage over, at denne
Advarsel tåges til Følge, og i manglende Fald, om fornødent gjøres, endog ved
Anvendelse af fysisk Magt at ryddiggjøre Banen, samt for Øvrigheden at an
melde Enhver, som af Trods eller Ligegyldighed fremkalder Fare for Over
kjørsel og deraf Hydende Ulykker..
«Paa Lillestrømmen, denne Station, der nu hævder sin
Plads som ikke allene Hovedbanens, men Landets største Station
for afsendt Gods, næst Kristiania Østbanestation, der fandtes i
1854 kun en Husmandsplads «Over». — Før Banens Aabning laa
der Sagbrug ved Sagbrug hele Gisledalen nedigjennem til Sagelvens
Udløb i Nitelven. De skaarne Planker kjørtes med Hest til Bord
tomterne i Kristiania. Paa den bakkede Strømsvei kunde der kjøres
Læs i Læs, Fjerding paa Fjerding. Saaledes som Asbjørnsen for
tæller i sine «Plankekj ørere». Nu er dette en Saga blot. De rygende
Fabrikskorstene, de utallige Plankestabler, Lillestrøms lange Hus
rækker paa den før øde Mo, de lange Tog med læssede Plankevogne
fra Lillestrøm, — de fortæller os, hvad Banen har været med om
at skabe. — Men det er ikke bare Sørumsmoens Omskabning, som
her kan nævnes. Ogsaa i Landets øvrige Bygder, som berøres af
Jernbane, er Udvikling fremmet, — hvad var der blevet uden den?»
Ad grensebaner. — «Den Constitutiouelle» 1846: «Inden
kort Tid vil Transport hertil afgaae, hvormed noget Fragtgods kunde
forsendes. Samme bedes indleveret til Hr. O. P
. Wiigers Enke & Co.»
Det norske jernbanevesens aabning betegner et nyt kapitel
i Norges historie.
Efterliggere : «1 1885 gik en gammel kone til f ods fra Eids
vold til Kristiania, fordi hun ikke kunde overtale sig til at benytte
jernbanen.»
Efterskrift: «Husene dirrer nu. Midt inne i byen, straks bortenfor
kirken, der begynte arbeidet, og nu mineres der i tunnelen under Tangenheien
med betydelig kraft. De er alt kommet ca. 35 å40 meter inn i fjellet, og to
ganger i døgnet skjelver den lille stad. Ved middagsleite og sent om kvelden
brennes av de sværeste skudd dypt inne i heien med et mektig underdrøn som
formelig løfter de vakre maleriske hus i denne fredelige borgerby. — Byen
1904:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
