Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
svinner nn. — Den mest idylliske sommerby er altsaa blitt suget med inn
i verdensvrimmelens tummel og rastløshet.
Byen har allerede faatt et nytt ansikt. For visste man om eftermiddagen,
hvis det om formiddagen var kommet en ny person til byen — og hvem ved
kommende var. Alle kjente alle, alle kjente alles vaner og levemaate, nåar de
reiste og kom igjen, og hvem de sendte fra sig eller tok med sig hjem. Ingen
var inkognito, og slettes heller ingen br}7dde sig om aa være det. — Det som
mest kommer til aa forandre byens fysiognomi er dog alle de gamle hus og
«smutt» som forsvinner. Disse hus har tildels kulturhistorisk verdi. Et av
dem teller sin alder i hundreder av aar. I eldgamle tider var der en forret
ning, mot -Gatero». Og foran stod benker, hvor byens borgere «hvilte».
Men inden 6 aar haaber byen paa at kunne kjøre paa 6 timer til hoved
staden.» (Erling Steinsbø.)
«En reise i Trysil er en oplevelse. Man er paa sett og vis satt 100 aar
tilbake i tiden. Men den dag jernbanen føres innover i de store skoger, den
dag vil være innledningen til en ny tid for landsdelen. Fremmede elementer
vil strømme inn, handels- og fabrikkforetagender vil omforme de gamle for
hold, den almindelige konkurranse vil bringe nytt blod inn i befolkningen.
Den romantiske skogpoesi vil være «en saga blott».
«Og dog er det uomgjengelig nødvendig. Ti — som Edvard Grieg skriver
i et brev til Jonas Lic — «Naturen er igrunnen ikke saa saare god», ettersom
den er ødsel nok til aa kaste hele slekter vekk. Ti det er jo det, den gjør i
Norge, bare for aa vinne frem et skritt. Den slaar ned for fote, verre enn
nogen feltherre. Og at den slaar saa stygt nettop hos oss, kommer dog maaskje
nettop derav, at vi ikke i tide har levet med andre nasjoner, med andre ord,
at vi ingen jernbaner har hatt. Eller ikke nok av dem. Men det faar ikke
hjelpe: Alle gjerder maa falle. Og den genialitet, som ikke kan klare sig
uten gjerder, faar da falle med dem. Ti den har ikke evnen til et langt liv.»
(Erik Lic.)
Statistiske opgaver.
1914.
Statsbaner.
Rene statsbaner. Til disse har vedkommende kommuner
uden at erholde nogen eiendomsandel gjort tilskud med kontante
bidrag og overtagelse af alle udgifter ved grunderhvervelse, gjærde
hold m. v. Ved Ofotbanen er alle udgifter udredet af statskassen.
Statsbaneinteressentskaberne, 13: disse eies af staten i for
ening med endel private og kommuner, som har modtaget aktier for
sine bidrag sammen med staten, som den største aktieeier. Alle
aktier er ligeberettiget til udbytte. Bare ved Jæderbanen er
staten ikke berettiget til indløsning. — Private baner: Forsaa
vidt disse baner ikke bygges helt for private midler, har som regel
statens tilskud beløbet sig til indtil halvdelen af den beregnede
anlegskapital (ekskl. grund m. v.), hvoraf den ene halvdel mod aktier
i banen og den anden halvdel som et rente- og afdragsfrit laan mod
pant i banen og med forbehold af kontrol. Hvortil i visse tilfelde
ogsaa staten giver understøttelsestilskud. Tildels er forlangt bidrag
ogsaa af kommuner og andre interesserede.
Administration. — I. Departementet for de off.
arbeider. — 11. Hovedstyret for Statsbanerne, af 15/_ 1912
[— istedetfor Centralstyreisen for Statsbanerne af V. 1884 —] :
1 generaldirektør, 4 jernbanedirektører (hvoraf 1 bygtekniker og 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
