Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
gav anlegsfunktionærerne adgang til kassen. Ved stortingets beslutning af
25 juni 1914 blev anlegsfunktionærerne forpligtet til at indtræde i Statsbaner
nes pensions-, enke- og understøttelseskasser. — Hovedbanen har havt og har
i det vesentlige samme pensionsordning som Statsbanerne. — Statsbanernes
pensionskasse havde pr. 30 juni 1914 en beholdning af 10 796 876 kr. og pr.
30 juni 1915 af 11557101 kr. — Hovedbanens pensionskasse havde pr. 30 juni
1914 en beholdning af 2355625 kr. og pr. 30 juni 1915 af 2522957 kr.
Økonomisk resumé 1914— 19 15.
De samlede indtegter ved Statsbanerne i terminen 1914—1915 har
været ca. 31281000 kr. og de samlede udgifter ca. 27 265000 kr. Der er
altsaa et overskud af ca. 4 016000 kr. Overskuddet for 1912—1913 ca.
5071000 kr. — Ved jernbanerne beregnes der — som det vil være bekjendt, —
for den overveiende dels vedkommende ikke renter af anlegskapitalen.
For 1914—15 var udgifterne i hudgettet opfort med 29857900 kr. og
indtegterne med 25391700 kr., hvorefter der var beregnet et overskud af
4466200 kr. Overskuddet i 1914—15 bliver saaledes ca. 450000 kr. mindre
end budgettert.
Som den vesentligste aarsag til de store udgiftsstigninger ved jernbane
driften har hovedstyret for Statsbanerne anført den stærke prisstigning paa
forhrugssager, navnlig da kul. Der har ogsaa i terminen været en betydelig
stigning i arbeidslønningerne samt videre i udgifter til renter som følge af de
stadig stigende laan til udvidelser og forbedringer ved banerne. Den stærke
udgiftsstigning skyldes videre de store udbedringsarheider.
Af overskuddet er besluttet anvendt til afsetning til amortiseringsfond ca.
554 000 kr. og til drifts- og reservefond ca. 2 millioner kroner. — Der er be
sluttet uddelt følgende udbytte af statens aktiebaner for 1914 — 1915: Smaa
lensbanen 1 pet., Kongsvingerbanen 4 pet. og Grundset—Aamotbanen 2,5 pet.
— Det udbytte, som herved vil tilfalde statskassen af dens aktier, udgjør
543 695 kr. mod efter budgettet kr. 763 260,20. Som overskud af de rene
statsbaner vil der indgaa i statskassen kr. 839 915,77 mod efter budgettet
1387 200 kr., altsaa en mindreindtegt af vel en halv million kroner. Stats
kassen vil saaledes i det hele faa ca. 766800 kr. mindre end i budgettet paa
regnet. For sidste regnskabsaar (1913— 1914) var statskassens overskud af
statsbanedriften i det hele ca. 1705 000 kr. eller ca. 321000 kr. mere end efter
det foreliggende regnskab.
Inden den samlede lengde af jernbaner i Europa i 1914 staar
Tyskland først med en andel af 18,1, mens Englands andel som
nr. 4 er 12,08. Endelig kommer Norge som nr. 16 med 0,91 sam
men med Portugal med ogsaa 0,91 pet. — Ingenlunde nedslaaende
er alligevel denne procent, idet Norge med hensyn til linjernes
lengde pr. 1000 indbyggere er nr. 2 i rekken. Og saa meget mer
dette, som Norge kanske er det vanskeligste land for jernbanebyg
ning i Europa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
