Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
639
Til rullende materiel var ved terminens udgang anvendt 49175000 kr.,
hvoraf ved Statsbanerne 42 303 801 kr.
Der er ved Statsbanerne og Hovedbanen i terminen medgaaet 185722 ton
kul med et kostende af 4 491314 kr. eller pr. ton kul kr. 24,18 mod fore
gaaende termin kr. 20,36 pr. ton. Statsbanerne 169 793 ton kul og 4 088 268 kr.
eller pr. ton kul kr. 24,08 mod foregaaende termin kr. 20,34 pr. ton.
Samtlige baner er enkeltsporede undtagen strekningen Kristiania—
Lillestrøm af Hovedbanen, 20 km., der er dobbeltsporet. — Af hanerne er
1940 km. med 1,435 m. sporvidde, 1124 km. med 1,067 m. sporvidde og 26 km.
(Thamshavnbanen med 1 m. sporvidde samt 83 km. med sporvidde af 0,75 m.)
Foruden det gjennemgaaende hovedspor, 3173 km., forekommer paa og udenfor
stationerne sidespor, hvis samlede lengde heløber sig til 559 km. for samtlige
haner (private spor ikke medregnet:, eller ca. 15 pet. af hovedsporets lengde.
Anm. En jernbanes «virtuelle» lengde betegner lengden af en forøvrigt
ensartet, men horisontal og retlinjet bane, der skulde give samme arbeide for
trekkraften, som den givne med sine stigninger og krumninger. Dette virtuelle
forholdstal angiver, hvor mange gange lenger denne imaginære bane vilde blive
end den virkelige; mens største virtuelle koefficient giver det antal gange som
modstanden i banens ugunstigste partier er større end den vilde være paa
horisontal og retlinjet bane. Beregningerne er udført efter Lindners metode.
Ved samtlige baner anvendes vig noi skinner med bred basis, der ligger
paa tversviller af tre; alle skinner er lagt med svævende skjøter. — Den sam
lede sporlengde af staalskinner var ved udgangen af terminen 1914 —15 3 680,6
km. eller ca. 98,6 pet. af den samlede sporlengde, hvoraf 2 252 km. var nedlagt
ved banens anleg, medens resten 1428 km. er tilkommet under driften ved
ombytning fra jern til staal og ved anleg af nye spor. — I forbindelse med
jernbanerne staar private sidespor til en samlet lengde af 67,1 km.
Udgifterne til vedligehold og bevogtning af bauerne med bygninger og
telegraf i terminen har været 6408 795 kr. Heraf falder paa Statsbanerne og
Hovedbanen 5 952087 kr. Udgifter til administration er ikke medtaget heri.
Den væsentligste del heraf falder igjen paa vedligehold af linje- og stations
pladser med 4 606663 kr. — Udgifter til sne- og isrydning varierer for
holdsvis betydelig fra aar til andet, beroende paa vinterens beskaffenhed ; ud
gifterne har udgjort for Statsbanerne og Hovedbanen 1914—1915: 300 776, eller
108 kr. pr. m. — For suerydningen paa Bergensbanen er der anskaffet
4 specielle snekastemaskiner (roterende sneploger), der i driftsaaret 1914—15
tilsammen har løbet 3 781 km. med tilsvarende lokomotivhjelpemaskiner. Ud
gifterne til maskinkraften er ikke indbefattet i de anførte udgiftstal for sne
rydning.
Regnet pr. kilometer driftslengde var de samlede udgifter til banernes
vedligehold og bevogtning etc. i terminen 1914—15 2017 kr. mod 1940 kr.
i foregaaende termin.
Den samlede lengde af telegraflinjer ved terminens udgang var 2747
km. med en traadlengde af 6282 km. Af telefonlinjer haves 2 630 km.
med en traadlengde af 6185 km. Paa jernbanernes linjer var i terminen be
fordret 156 219 private telegrammer, hvoraf 112163 alene befordret paa jern
banernes linjer, resten 44 056 tillige befordret paa statstelegrafen. Endvidere
befordredes 780928 tjenestetelegrammer. Banernes indtegt af private tele
grammer gik i 1914—15 op til 72 913 kr. mod 61896 kr. i 1913—14.
Personale. Det ved jernbanedriften i det hele fast ansatte personale
udgjorde pr. 30 juni 1915 7 562, hvoraf ved Statsbanerne 6013, Hovedbanen
1 109 og de øvrige privatbaner ca. 440. Ved statens jernbaneanleg og under
søgelse (163), Statsbanernes legnskabsrevision (14) og iberegnet den tekniske
revisor med assistent var der pr. 30 juni 1916 tilsammen ansat 179 personer,
der var medlemmer af pensions- og understøttelseskassen.
Særskilte pensionskasser har bestaaet ved de forskjellige statsbaner,
indtil stortinget 1890 bifaldt oprettelse af en fæl les kasse: « De norske stats
baners pensionskasse». Medlem af kassen var oprindelig kun funktionærer ved
driftsbanerne. Under 19 august 1908 fattede stortinget beslutning, der ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
