- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
653

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

653
gaaede omkostninger og statsbidrag til vei- og broanleg 1840—49:
mindste beløb 0 til Finmarken, 1 største beløb 309 227 kr. til Nedenes. —
I 1914 er det mindste medgaaede beløb: 92 000 kr., til Finmarken, —
det største medgaaede beløb: 246 700 kr., til Nordland.
I periodens 94 aar er medgaaet samlet til amterne : 92 700 925
kr., — eller aarlig gjennemsnitlig: 986 180 kr. — Det mindste
gjennemsnitlige statsbidrag pr. aar, til Finmarken: 22 240 kr., —
det største gjennemsnitlig aarlige statsbidrag, til Kristians amt:
69 770 kr.
Kjøreveienes lengde i 1909
Hovedveie: 12 056,6 kilometer. — Heraf falder den
mindste lengde paa Finmarken med 297,2 km., mens den største
lengde falder paa Hedemarkens amt med 1 230,6 km.
Bygdeveie: 1977,1 km. — Heraf falder den mindste
lengde paa Finmarken med 85,5 km., den største lengde paa
Romsdals amt med 2 350,8 km.
Tilsammen lengde for hoved- og bygdeveier: 31833,7. —
Tilveksten i 1845 var: 304 km., i 1913: 1708. — Do. pr. aar,
1845: 60,8, i 1913: 569,3.
Mens veivedligeholdet for hovedveiene i 1909 kostet
127 kr. pr. kilometer, kostet vedligeholdet for bygdeveie 76 kr.
pr. kilometer. — Samlet sum for begge dele: 102 kr. pr. kilom.
Hovedsagelig har hidtil veivedligeholdet været udført ved
naturalarbeide, mens dog veivogterinstitutionen mer
og mer afløser dette. For 1914— 15 bevilgedes 80 000 kr. som stats
tilskud til veivogterne, eller Vs af amtets bidrag. Kfr. veiloven af
1912 § 47.
Ifølge veilovens § 45 vedligeholdes høifjeldsveie og mellem
rigsveie af staten. Disse er i 1914:
Høifjeldsveie over: Haukelid —Røldalsfjeld, — Hemse
dalsfjeld, — Dagalid —Skurdalen, — Filefjeld, — Mørken—Bygdin, —
Lomsfjeld, — Dovrefjeld, — Grong—Vefsen, — Fellingfoss —Hatfjell
dalen, — Reinaamo—Bleikvasli. Tilsammen 10 veie, med samlet
veilengde: 372,9 kilometer.
Disse veie betegner en national sambaandsfaktor saavel i
geografisk som kulturel henseende, saa sterkt stengende som
Norges forskjellige landsdele er ved sine høifjeld.
Mellemriksveie: Femsjøen—riksgrensen, Østerdalen— Fæ
mundsjøen—riksgrensen, Hedemarken, Røros—riksgrensen, — Jemte
landsveien, Nordre Trondhjem, — Sandølaveien, Nordre Trondhjem, —
Hatfjelldalen—riksgrensen, — Nordland og Mo—riksgrensen, Nord
lands amt, — Saltdalen—riksgrensen, Nordlands amt, — vinter
veien Skibotten— riksgrensen, Tromsø. — Samlet veilengde: 295,9
1 Referat 25/. 1924: «En hundrede aar gammel (efter kgl. res. af 2%0 1826)
2 mil lang veistump er Finmarkens eneste landeveisforbindelse med det
øvrige Norge».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free